Lyslære

Jnterferensphænomener. 7a Bolgebreden er ikke ligestor for de forstjællige Farver; den er storst for de rode, mindst for de violette Straaler; men her kunne vi ikke nærmere gaae ind paa, hvorledes det har været muligt med overordentlig Nøjagtighed at bestemme Bolgebreden for de forsijælligt farvede Straaler. I Forbindelse med den ulige store Bølgebrede staaer ogsaa den ulige store Svingningstid; de violette Straaler svinge hurtigst, de rode derimod laugsomst. Man seer altsaa, at ved Lyset svarer Farveforstjællen til To- mernes forstjællige Høide og Dybde. Naar man betragter de Bølger, som fremkomme paa Overfladen af stillestaaende Vand ved at kaste en Steen i det, kan man staffe sig et ret tydeligt Billede af den Maade, hvorpaa Lysbolgerne fra et lysende Puilkt udbrede sig til alle Sider. Rlnidt omkring det Sted, hvor Stenen sank ned i Vandet, danner der sig kredsformige Bølger; Vanddelene gaae paa dette Sted afverlende op og ned, og denne Bevægelse alle de Vanddele, ogsaa befinde sig Fig- 80. forplantes til alle Sider med samme Hastighed; som ere i ligestore Afstande fra Midpunktet, ville samme Svillgililigstilstande, d. v. s. de ville samtidigt naae deres hoieste og dybeste Stil- linger, og der vil altsaa dannes coiicciitriffe Bølgebjerge og Bølgedale, saaledes som det er ailstueliggjort i Fig. 80. For et bestemt Dieblik siulle Kredsene med fulde Liuier betegne Bølgebjergene, og de punk- terede Bølgedalene; Bølgerne ville da siride frem udadtil, saaledes at efter kort Tids Forlob Bolgebjergerie uetop befinde sig paa de plmkterede 2miet, og Bølgedalene paa de fulde Linier. Paa samme Maade som Varldbolgerne udbrede sig i concen- triste Kredse om et Midpunkt, udbrede Lyssvingningerne sig ogsaa i concentriste Kugleflader om Lysgiveren; Lysbolgernes Overflade er kugleformig, idetmindste saalænge AZtherens Spændighed er den samme i alle Retninger. Lysstraalernes Interferens. Ved Samvirkning af to Lys- 43 straaler frembringes der snart forstærket Lys, snart fllldstændigt Morke.