Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
Femte Afsnit.
Omendstjondt Lyset forplanter sig med en overordentlig stor
Hastighed, skeer denne Forplantning dog ikke oieblikkelig; Svingnin-
gerne af en Wtherdeel meddeles altsaa ikke oieblikkeligt til de følgende
i Retningen af Lysstraalen. Man forestille sig, at den hele Række
af Wtherdele paa Linien AB er i Hvile; naar nu den Deel, som
er i b1 i et bestemt Dieblik begynder at svinge, ville alle de Dele,
som ligge længer hen mod B, senere begynde at svillge, og det desto
senere, jo længere de ligge fra S; medens b altsaa gjor en fuld-
stændig Svingning, d. v. s. medens den bevæger sig fra bl til b"
og derpaa tilbage igjen til b', vil Bevægelsen forplante sig til en
anden Deel c, saaledes at denne begynder sin forste Svingning i
samme Dieblik, da b begynder sin anden. Fra nu af ville Delene
b og c stedse befinde sig i samme Svingningstilstand, d. v. s. de
ville samtidigt bevæge sig til samme Side, gaae igjennem Ligevægts-
stillingen og samtidigt faae deres største Udsving paa den ene og
paa den anden Side af AB.
Fig. 79.
Afstanden bc mellem to Wtherdele, der stedse befillde sig i samme
Svingningstilstand, kaldes en Bolgebrede. Naar cd ogsaa er
en Bolgebrede, vil d begynde sin første Svingning i samme Dieblik,
da c begynder sin anden og b sin tredie Svingning, og d vil fra
nu af stedse befinde sig i samme Svingningstilstande, som c og b.
Naar f er en Wtherdeel, som ligger midt imellem S og e, d.
v. s. naar den er i en halv Bo'lgebredes Afstand fra b, vil /° stedse
befinde sig i Svingningstilstandte, som ere modsatte af dem, hvori
b og c befinde sig; naar b 09 c naae deres største Udsving ovenfor
AB, har f naaet sit største Udsving til den modsatte Side; f gaaer
igjennem Ligevægtsstillingen paa samme Tid som b og c, men de
bevæge sig i modsatte Retninger.
Naar to paa hinanden følgende Wtherdele paa en
Lysstraales Vei ere i en lhalv Bølgebredes Afstand fra
hinanden, have de altid Hqeftore, men modsatte Hastig-
heder. Det samme gjcelder omt saadanne Wtherdele, som have en
Afstand fra hinanden af 4, 4, 2 0. s. v. Bølgebreder.
i