Lyslære

Jnterferensphænomener. 73 Hvis Mtheren i hele Verdensrummet var i Hvile, vilde der overalt herfle et fuldstændigt Mørke, men naar den paa et Sted bliver sat i Bevægelse, forplantes Lyskwlgerne til alle Sider, lige- som Svingningerrle af en Streng udbrede sig i en rolig Atmosphære. Lyset, som forst fremkommer ved en Bevægelse, maa altsaa vel sijælnes fra Mtheren selv, ligesom man stjælner mellem den svin- gende Bevægelse, der frembringer Lyden, og de svingende Dele af det veielige Legeme. Begge Theorier fandt i lang Tid Tilhængere blandt Physikerne; Newton havde fremsat Emanationstheorien, og Huyghens er at betragte som Skaber af Bolgetheorien. Grundige Undersøgelser over de Lysvirkninger, som i det Følgende sinlle omtales, have forskaffet Bolgetheorien en afgjort Seir; thi disse Virkninger kunne meget let forklares ved Ailtagelse af Lysbolgerne, men ikke ved Emana- tionstheorieu. Grundtræk af Bolgetheorien. Delene af et lysende Legeme 42 svinge paa lignende Maade som Delene af et lydgivende; kun ere Lyssvittgnittgerue langt hurtigere eud Lydsvingningerne, eftersom de ikke forplantes gjennem et veieligt Stof, men gjennem Wtheren. Naar en Lysstraale udbreder sig i Retningen fra A til B, Fig. 79, ville alle de Wtherdele, som i Ligevægtstilstanden vilde have Fig. 79. ligget i den rette Linie AB, svinge i Retninger, som staae lodret paa AB, omtrent paa samme Maade som Delene af en spændt Snor vilde svinge, naar man havde anbragt et stærkt Slag paa den ene Ende af dem Den krumme Linie i Fig. 79 fremstiller de svin- gende Deles gjensidige Stilliag i et bestemt Dieblik af Bevægelsen. Vi ville nu undersøge en Wtherdeels Svinguinger noget notere; den Deel, som, uaar deu er i Ligevægt, befinder sig i b, svinger stedse mellem Punkterne b* og b". I b* er dens Hastighed Nul; men jo mere ten nærmer sig Ligevægtsstillingen, desto mere vorer dens Hastighed, som er storst i det Oieblik, den gaaer igjennem S; derpaa aftager Hastigheden atter, indtil den endelig i b“ igjen bliver Nul, og nu begynder Bevægelsen i modsat Retning.