Lyslære

72 Femte Afsnit. af Forstørringen. Hertil kan man ogsaa bruge Tagsteensrækkerne paa et Tag. I ældre Tider vare Kikkerter med Glas endnu meget ufuld- komne, fordi man ikke kjendte Brugen af de achromatiste Objectiver; man erstattede derfor Objectivlinsen ved et Huulspeil af en særegen Metalblanding, og saaledes fremkom Speiltelesioperne. Femte Afsnit. Interterensphirnomener. 41 For at kunne forklare de forstjællige Virkninger af Lyset har man opstillet to forsijællige Hypotheser, nemlig Emissions- eller Emanationstheorien og Vibrations- eller Bolgetheorien. Emanationstheorien antager, at der gives et ejendommeligt Lysstof, og at et lysende Legeme til alle Sider udsender Smaadele af dette fine Stof med en saa uhyre stor Hasttighed, at en saadan lille Lysdeel i 8 Minuter og 13 Secunder konumer fra Solen til Jorden. Man maa naturligviis tænke sig, at bette: Lysstof er overordentlig finit og ikke underkastet Tyngdens Virkninger, altsaa uveieligt (imponderabelt). Forstjælligheden i Farven hidrører da fra en For- sijæl i Hastigheden, og Lysets Tilbagekastning steer efter'denne An- siuelse paa lignende Maade som spændige Legemers Tilbagekastning. For efter denne Forestilling at forklare Brydningen maatte man an- tage, 1) at der i de gjennemsigtige Legemer findes tilstrækkeligt store Mellemrnnl, til at Lysdelene kunne gaae derigjennem, og 2) at Le- gemernes Dele udove en Tiltrækning paa Lysdelene, som i Forbin- delse med deres opnaaede Hastighed frembringer Afvigelsen. Bolgetheorien antager, at Lyset forplanter sig ved Sving- ilinger i Delene af et uveieligt Stof, som kaldes Mther. Efter denne Theori er Lyset noget Lignende som Lyden; ligesom Lyden forplantes ved Svingninger i et veieligt Stof, saaledes forplantes Lyset ved Svingninger i Mtheren. Da Lyset gjennemtrænger alle Dele af Himlen, maa ZEtheren udfylde hele Verdensrummet. Men Wtheren er ikke blot udbredt i de forresten tomme Rum, som adstille Stjernerne, den gjennemtrænger alle Legemer og udfylder de Rum, som befinde sig mellem de veielige Atomer.