Lyslære

Diet og de optiske Jnstrumenter. 71 De sammensatte Ocularer i de astronemiste Kikkerter ere enten ganske indrettede som Mikrosiopernes sammensatte Ocularer, og i dette Til- fælde fremkommer Billedet mellem Ocularets to Glas, eller de to Linser ere nærmere ved hinanden, saa at Billedet dannes foran Ocu- laret og betragtes gjennem begge Linserne som gjennem een eneste stærkere. Det er klart, at man gjennem den astronomiste Kikkert maa see Gjenstandene omvendt; thi ved Objectivet dannes der et omvendt Billede as den fjerne Gjenstand, og dette Billede vendes ikke om derved, at man betragter det gjennem en Loupe. Billedets Klarhed afhænger af Objectivets Størrelse; Syns- markens Størrelse af Ocularet. For nøiagtigt at kunne stille Kikkerten paa en bestemt Gjenstand, maa der være anbragt et Traadkors inden i den; dette befinder sig nøiagtigt paa det Sted, hvor Billedet af den Gjenstand, man betragter, dannes ved Hjælp af Objectivet. Naar man betragter Gjenstande paa Jorden, er det ubeqvemt at see Alt omvendt, hvilket er ligegyldigt ved astronomiste Iagt- tagelser, saavelsom ved Opmaalinger. For nu ved denne stærke For- storring dog at kunne see Gjenstandene opret, har man istedetfor den astronomisie Kikkerts Ocular sat et Ror, der i Almindelighed inde- holder fire Samleglas, og saaledes faaer man den terrestriske Kikkert. De fire Linser i Ocularroret danne paa en Maade et sammensat Mikrosiop, der ikke forstorrer synderlig stærkt, men hvorved man atter vender det omvendte Billede om, og følgelig seer det i opret Stilling. De to forreste Glas i Ocularroret danne paa en Maade Objectivet i dette Mikrosiop, de to andre Ocularet. Forstørringen ved Galilæis og den astronomiste Kikkert kan, som man har seet, beregnes ved Hjælp af Glassenes Brændvidde; men da denne Brændvidde selv forst maa findes ved Forsøg, foretrækker man ogsaa at bestemme Kikkerternes Forstørring umiddelbart ved Forsøg. Dette kan ganfle simpelt siee paa følgende Maade: I nogen Afstand fra Kikkerten opstiller man en inddeelt Stang, f. Er. en saadan, som man bruger ved Landmaaling, og betragter denne paa samme Tid unliddelbart med det ene Die og gjennem Kikkerten med det andet; paa denne Maade seer man, hvormange Afdelinger af den med det blotte §)ie betragtede Maalestok der gaaer paa en ved Kikkerten forstørret Afdeling, og derved faaer man umiddelbart Værdien