Lyslære

 Jnterferensphænomener. 83 man de samme Virkllinger; Lysstraalerile blive altsaa ogsaa polari- serede, plansatte ved Tilbagekastniilg fra en Glasplade. Jftedetfor Turmalinpladen fan utan ogsaa bruge et Glasspeil. 89 Falder en sædvanlig Lysstraale ab paa en plan Glasplade fghi under en /\/////^ Vinkel af 35° 25', vil den efter de Ar sædvanlige Love kastes tilbage i Ret- \ < llittgen bc. Denne i Retningen bc tilbagekastede Straale er nu polari- seret eller plansat ved denne Til- z bagekastlnng. Det er hensigtsmæssigst, A at Speilet fghi er sværtet paa Bag- б siden; thi ellers vil der foruden de ved y Tilbagekastning polariserede Straaler or"" \jy ogsaa forplante sig andre Straaler i Retningen bc, som hidrøre fra Gjen- stande, der ligge under Speilet, og som ere gaaede igjennem dette. Falder den ved Tilbagekastning plansatte Lysstraale bc paa en anden, ligeledes paa Bagsiden sværtet, Glasplade, der er parallel med dm første, saa danner Straalen bc ogsaa med deime en Vmkel af 35° 25', og Tilbagekastmngsplanet for det overste Speil falder sammen med det for det nederste. Naar det overste Speil har deilne Stilling, vil Straalen bc kastes tilbage som enhver sædvanlig Lys- straale; dreier man nu det overste Speil saaledes, at Retningen af Straalen bc danner Omdreiningsaren, vedbliver den Vinkel, som den indfaldende Straale barnier med Speilfladen, uforandret at være 35°25', men begge Speilene ophore at være parallele, og Tilbage- kastningsplanet for det overste Speil falder ikke længer sammen med det for det nederste. Dreier man nu paa den angivne Maade det overste Speil ud af den Stilling, hvori det var parallelt med det nederste, vil Lysstyrken i beit anden Gang tilbagekastede Straale af- tage desto mere, jo mere ben Vinkel ooret, som det overste Speils Tilbagekastnmgsplau^battller med det uederstes, indtil denne Vinkel bliver 90°, eller med andre Ord indtil begge Speilenes Tilbage- kastningsplaner stjære hinanden mider en ret Vinkel. I denne Stil- ling bliver Straalen Se slet ikke kastet tilbage fra det overste Speil, hvilket dog maatte have været Tilfældet, hvis bc var en sædvanlig Lysstraale. Vedbliver man at dreie det overste Speil, vorer Lys- styrkell i den tilbagekastede Straale efterhaanden igjen, indtil der: naaer 6*