Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82 Femte Afsnit.
Flade MN tilbagekastede Straalebundt; altsaa maae de to Straaler
bc og ef interferere.
Men hvoraf kommer det da, at kun tynde Lag vise saadanne
Farver, og at Plader af nogenlunde stor Tykkelse ikke længer vise
dem? Antager man, for at lette Oversigten, at Lysbølgerne i de
violette Straaler ere halv saa store som i de rode (de ere i Virke-
ligheden noget mere end halv saa store), ville Tverlinierne i de
violette Ringe ogsaa være halv saa store som i de rode, og paa det
Sted, hvor den forste mørke Ring for rødt Lys er, ligger da ogsaa
den anden mørke Rmg for det violette Lys og en lys Ring for en
Farve, der omtrent ligger midt imellem Rødt og Violet; denne Farve
er den fremherstende paa dette Sted.
Paa det Sted, hvor den syvende mørke Ring for rødt Lys
ligger, vil den fjortende mørke Ring for det violette Lvs ligge, og
paa samme Sted befiride sig endnu ser mørke og syv lyse Ringe for
de mellemliggende Farver. Naar altsaa det yderste Rodt, Grændsen
mellenl Rødt og Orange, mellem Orcmge og Guult, Gulilt og
Gront, Grønt og Blaat, Blaat og Indigo, Indigo og Violet og
det yderste Violet have deres mindste Styrke, have derimod de mid-
terste rode, orange, gule, grønne, blåne, indigofarvede og violette
Straaler deres største Styrke, og altsaa kan ingen af disse Farver
være fremherskende, men de give tilsammen Hvidt.
Ogsaa ved gjennemgaaende Lys vise tynde Plader lignende
Farver, som dog ere meget mattere og complemettterre til dem ved
tilbagekastet Lys.
47 Lysets Polarisation. Naar man af eit gjemlemsigtig Tur-
malinchrystal sijærer en Plade, hvis Overflade er parallel med Aren
af Turmalinen, og seer igjennem en saadan Turmalinplade hen paa
en poleret Bordplade, som kaster Lyset fra Himlen tilbage til Diet
omtrent under en Vinkel af 30 til 40°, vil den polerede Bordplade
snart sees lys, snart mørk, eftersom man dreier Turmalmpladen;
denne lader altsaa ikke i enhver Stilling de fra Bordpladelt tilbage-
kastede Lysstraaler gaae igjennem sig. Ved Tilbagekastttmgen fra
Bordet maa der altsaa være foregaaet en ejendommelig Forandring
med Lysstraalerne, og den er det, man kalder Polarisation eller
Plansætnin g.
Undersøger man med Turmalinpladen Lysstraaler, som under
lignende Omstændigheder ere tilbagekastede fra en Glasplade, iagttager