Lyslære

Jnterferensphænomener. 85 Paa den anderi Ende af Roret sidder et Hylster, som bærer et andet paa Bagsiden sværtet Speil H, der ligeledes danner en Vulkel af 35°25' med Rørets Are; ved Hylstrets Omdrejning dreies ogsaa Speilet og kan derved bringes i alle de Stillinger, som ovenfor omtaltes. En mere hensigtsmæssig Form for Polarisationsinstrumentet er den, som i Fig. 91 er afbildet i | af den virkelige Størrelse. Paa et rundt Fodstykke, der ikke maa være W 91- for let, forat Apparatet kan staae med den fornødne Sikkerhed, befinder sig ved Randen, diametralt ligeoverfor hin- anden, to Stænger, mellem hvilke der er anbragt en lille Ramme A, som omfatter en Plade af flebet Speilglas. Denne Ramme samt Speilet kan dreies om en vandret Are, saa at man kan give Speilet en hvilkensomhelst Stilling mod den lodrette Linie; dog bliver Speilet sædvanligviis saststillet saaledes, at dets Plan danner en Vinkel af 35°25' med den lodrette Linie. Naar Speilet har denne Stilling, og der falder en Lysstraale ab paa det under en Vinkel af 35°25', gaaer denne tildeels gjennem Glasset, og med denne Deel have vi ikke mere at gjore, men tildeels kastes den tilbage nedad i den lodrette Ret- ning bc. Denne tilbagekastede Straale er nu polariseret, og et lodret Plan gjennem ab og bc kaldes dens Po- larisationsplan. Paa Fodstykket er der i vandret Stilling et sædvanligt paa Bagsiden belagt Speil, som under en ret Vulkel træffes af den po- lariserede Straale bc, denne bliver altsaa kastet tilbage i samme Retning, hvori den er kommen, gaaer igjennem Polarisationsspeilet og kommer i en lodret Retning til den overste Deel af Apparatet. De overste Ender af Stængerne bære en Ring, som er inddeelt i Grader; Nulpunktet af denne Inddeling ligger saaledes, at naar man tænker sig et lodret Plan lagt igjennem 0° og 180°, vil dette