Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
86 Femte Afsnit. Plan falde sammen med det ilederste Speils Tilbagekastningsplan, altsaa med Polarisationsplanet for de ved det nederste Speil polari- serede Straaler. Indenfor betnie Lnddeelte Ring er der en anden, som kan dreies, og paa hvilken der er anbragt to smaa Soiler, som staae diametralt over for hinallden; mellem disse er der fastgjort et Speil af sort Glas eller et paa Bagsiden sværtet Speil paa samme Maade som Polarisatiottsspeilet mellem Stængerne; det sorte Speil, der ligesom det nederste kan dreies om en vandret Are, kan altsaa ogsaa let stilles saaledes, at det banner en Vinkel af 35° 25' med den lodrette Linie. Den dreielige Ring, paa hvilken Soilerne staae, er noget til- stjærpet mod Randen, og noiagtigt i Midten af den forreste Halv- deel af Ringen er der trukket en Linie, en Viser, ud imod Randen. Et lodret Plan, som lægges gjennem denne Viser og Ringens Mid- punkt, falder sammen med det sorte Speils Tilbagekastmugsplan.' Dreier man Ringen, som bærer det overste Speil, saaledes at Viseren peger paa Inddelingens Nulpunkt, falde Tilbagekastningsplanerne for det overste og nederste Speil sammen; det Samme er Tilfældet naar Viseren peger paa 180°. Naar Viseren staaer ved 90° (som i Figuren) eller ved 270°, danner det overste Speils Tilbagekast- ningsplan en ret Vinkel med det nederste Polarisationsspeils Til- bagekastningsplan. Med dette Apparat kan man gjore følgende Forsøg over den sædvanlige Polarisation. Naar begge Speilene ere parallele, og Viseren paa den Ring, der bærer det sorte Speil, altsaa staaer ved 0°, tilbagekaster det overste Speil alle de Straaler, som nedenfra træffe det, Synsmarken er altsaa lys. Men dreier man det overste Speil ud af denne Stilling, aftager Styrken af det Lys, der til- bagekastes fra det, mere og mere og bliver O, naar Viseren staaer ved 90°. I denne Stilling tilbagekaster det sorte Speil ikke længer de Straaler, som nedenfra træffe det, Synsmarken viser sig mørf. Dreier man det videre, bliver den efterhaanden igjen lysere, og naar Viseren staaer ved 180°, er Lysstyrken igjen den samme som den, der blev iagttaget ved 0°. Lyset aftager derpaa igjen, naar man dreier den forbi 180°, og Synsmarken bliver anden Gang mørf, naar Viseren staaer ved 270°. Det forstemer sig af sig selv, at under hele denne Omdreining maa det sorte Speils Stilling mod den lodrette Linie blive uforandret;