Naturliv

4 LAPLANDS FUGLEBJÆRGE. at bjærge den velsignede Høst. Om Sommeren er Landet deroppe stille og mennesketomt, om Vinteren vrimler Øer, Bugter og Sunde af virksomme Mennesker, og arbejdsomme Hænder er Dag og Nat i Virksomhed. Hvor rummelige Gaardene end kan synes at være, saa formaar de dog ikke at huse den Mængde Mennesker, som her strømmer sammen, og i Nærheden af Fartøjerne maa ofte raat opførte, tørv- bedækte Hytter berede Fiskerne et nødtørftigt Tag over Hovedet. Ved Vintersolhvervstid, naar vi fejrer Julefesten, er Virksom- heden deroppe livligst. Man har nu allerede i Uger høstet at Havets rige Skatte. Besjælede af den mægtigste Trang, som behersker alle levende Væsener, ledede af den uimodstaaelige Drift til at udsaa Spirer til kommende Slægter, stiger uendelige Skarer af Fisk op fra Havets dybeste Dyb. Torsk, Kuller o. a. stiger op til de øvre Vandlag, nærmer sig Kysten, trænger ind i alle Sunde og Fjorde og opfylder Havets Overflade i mange Miles Omkreds. Saa tæt svømmer de kun af én Følelse besjælede Fisk, at Baadcn bogstaveligt maa bryde sig en Bane mellem dem, at det af dem op- fyldte tunge Næt spotter Fiskernes Kæmpekræfter, eller gaar itu, at en Aare, der sættes lodret ned mellem de til hinanden pressede Fisk, i nogle Øjeblikke kan beholde sin Stilling, inden den kan føres til Siderne. Saalangt Klippeøerne lades uberørte af de brusende Tide- vande fra det midterste Flodmærke op til den nederste Kant af det paa Toppen hvilende Jordlag dækkes den nøgne Klippe af en uafbrudt Ring af spaltede Fisk, søm her er bievne lagt ud til Tørring; medens man paa derover rejste Stilladser udsætter andre Fisk for den skarpe og tørrende Luft. Vel tømmer man nu og da Klipperne og Stillad- serne for at lagre de i Bundter pakkede, tørrede Fisk i de for dem bestemte Skure, men kun for at skaffe Plads for de imens paany fangede og tilberedte. I Maaneder vedvarer dette travle Liv, i Maaneder varer uafbrudt dette Marked; i Maaneder udveksler Norden og Syden deres Skatte. Først i de Dage, da ved Middagstid et klart Skin i Syd bebuder den hidtil skjulte Sols Nærmelse, ender lidt efter, lidt den rige Fangst. Fra Forraadshusene bringer man den tørrede Stok- eller Klipfisk ned til Skibene, fylder alle Rum fra Køl til Dæk og ruster sig til at vende hjemad eller til at sejle til andre Dele af Verden. Det ene Skib efter det andet hejser sine brunkantede Sejl og styrer afsted.