Naturliv

SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBERIEN. 117 at betvivle de sidstnævnte Opgivelser; de giver ogsaa en nøjagtig Forklaring over Grunden til, at dette Rovdyr saa sjældent forekommer i alle de for Mennesket tilgængelige Grænseskove og Skovbryn. Saa længe der findes Egern og Skovfugle i det indre af Skovene, har Lossen ingen Anledning til at forlade det Vildnis, der aldrig betrædes af Mennesker; naar de paagældende Dyr begynder deres Vandringer, ser den sig tvungen til at følge efter. Hvor frygtet Lossen er af Skovfuglene, vil man se deraf, at enhver legende Tjur eller Urhøne øjeblikkelig tier, naar en Los lader sig høre. Saavel de indvandrede som de indfødte Beboere af Siberien sætter megen Pris paa Losjagten. Det stolte Dyrs Sjældenhed og Forsigtighed, Behændighed og Ævne til at forsvare sig opildner enhver sand Jæger, og det nedlagte Rovdyrs Skind og Kød giver en ikke ubetydelig Gevinst. Det førstnævnte sendes fra Siberien for- trinsvis til Kina, hvor det betales godt; det sidste skattes højt, ikke blot af de mongolske Folk, men ogsaa af de fleste russiske Kolonister i Landet. Lossen fanges kun undtagelsesvis i Slagfælder, men tidt hænder det, at den slaar dem ned derved, at den springer langsmed Slagbommen og derved kommer til at træde paa Stillepinden; det hænder ligesaa sjældent, at den falder som Offer for Buefælden, og den lærer i Reglen at hoppe over de Sakse, der er anbragte paa dens Vej. Der bliver saaledes ikke andet for Jægeren at gøre, end at gribe til Bøssen; af let forklarlige Grunde jager man kun om Vin- teren, naar Sneen forraader Sporene og tillader en Forfølgelse paa Skier. Behjærtede Hunde jager det omsider fundne Rovdyr op i et Træ, eller tvinger det til at optage Kampen paa Jorden; men de bliver tidt og mange Gange ilde tilredte og ofte dræbte. Endog Jægeren risikerer at blive anfaldet af Lossen, der forsvarer sig til det yderste. Medens Vildkatten, der ligesaa ubønhørligt forfølges af Lossen som Ræven af Ulven, savnes i det vestlige Siberiens Skovbælte, optræder her, ganske vist ikke regelmæssigt, men kun nu og da, det mest fuldkomne Dyr af Katteslægten, Tigeren. Tvende Tigere, der i Aaret 1838 og 1848 er dræbte ved Bask og Schlangenberg, staar udstoppede i Miisæet i Barnaul; en anden, som nedlagdes i Begyn- delsen af 1870, findes i Skolemusæet i Omsk; en fjerde satte henimod Slutningen af 1860 stor Skræk i Blodet paa Befolkningen i Distriktet