Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBERIEN. 119 i ét eneste Sæt og overfalder dem saa oppe fra, ved med et vældigt Spring at hoppe ned paa Sovekammerets Tag, livilket den gennem- bryder, hvorpaa den hugger en af de sovende i Halsen, inden den endnu har kunnet tænke paa Flugt. Husmaaren forekommer ligeledes overalt i de store Skove, men er sjældnere end sin Stammefrænde; Ilderen, Hermelinen og Bruden findes overalt, paa sine Steder meget talrigt; Flodilderen derimod træffes ganske vist paa Urals vestlige, men ikke paa dens østlige Side og savnes allerede i de her udsprin- gende Bifloder til Irtisj og Ob, der ligesom de sidstnævnte Floder huser Fiskeoddere i betydelig Mængde. Grævlingen nævner man næppe i Siberien; og den overalt forekommende Jerv vurderes ringere end nogen anden Art af Maarer, og jages mere for sine Rapserier af de i Slagfælderne fangne Dyr end for Skindets Skyld. Skøndt det vestlige Siberien anses for et udskudt Omraade, ruster dog ogsaa Skovbeboerne sig lier hvert Aar til at jage Zobler og andre Maarer. En og anden Jæger foretager for disse Pelsdyrs Skyld Strejftog og Vandringer, som ikke staar tilbage for de ameri- kanske Pelsjægeres. Jagten gælder naturligvis ikke Maaren alene, men alt Slags Vildt; men Maarer og Egern er dog det Bytte, man hovedsagelig har for Øje. Alt efter som de sidste tidligere eller senere skifter Farve, paaskyndes eller forhales Opbruddet fra Byen, thi man anser denne Egernets Skiften Farve som et Forbud for den kommende Vinter og tror deraf at kunne slutte sig til dennes senere eller tidligere Indtræden, dens Strænghed eller Mildhed. Bevæbnede og udrustede paa den før omtalte Maade tiltræder Zobeljægerne,, naar den første Sne er falden, deres Skovudflugter i Selskaber paa tre til fem Personer. Hver af disse bærer foruden Bøsse og Munition en Pose paa Ryggen, Skier, en Økse paa Skul- deren og en Pisk i Bæltet. I Posen medfører man de allernødven- digste Livsfornødenheder, Brød, Mel, Flæsk, Salt og The, saavel som noget Husgeraad, særlig en Pande, Thepotte, Bæger, Ske og lignende, undertiden ogsaa en Flaske Brændevin; Pisken tjener til at op- skræmme Egern og faa dem til at komme frem. Fire til seks Hunde, der i en evropæisk Jægers Øjne vilde være en Vederstyggelighed, ledsager Jagtfællerne. Idet. de retter sig efter Solen, der rigtignok ofte i flere Dage er skjult af Skyer samt efter kendte Stjærnebilleder, gennemstrejfer de hærdede Jægere i Dage og Uger de ugæstfri Skov-