Naturliv

124 SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBERIEN. og søger Frelse i en hurtig Flugt. Efter alle erfarne Jægeres sam- stemmende Forsikringer føder Hunbjørnen kun hver anden Vinter Unger og dette under sin dybeste Søvn, vaagner, efter hvad man an- tager, kort før Forløsningen, slikker sine Unger rene og tørre, lægger dem til Brystet og sover derpaa videre. Henimod Slutningen af Maj eller Juni opsøger den atter sine ældre, saaledes to- eller fireaars Unger og tvinger dem til at gøre Barnepige tjeneste. Skøndt man i Vestsiberien kun sætter liden Pris paa det i og for sig ingenlunde ildesmagende Bjørnekød og tilbereder og serverer Bjørneskinker, mere fordi det er pikant end for at skaffe sig en god Bet, saa bringer Bjørnejagten dog ganske god Gevinst. Huden, som hovedsagelig anvendes til Slædeskind, er meget efterspurgt og betales dyrt; Tænderne og Kloerne betragtes, ikke blot blandt Ostjakerne og Samojederne, men ogsaa blandt de vestsiberiske Bønder som en kraftig Talisman; endog Benene kommer hist og her til Anvendelse. En Hugtand af en i ærlig Kamp falden Bjørn forlener den ostjakiske Jæger, efter hvad han tror, med overnaturlige Gaver, fremfor alt Mod og Styrke men ogsaa Usaarlighed; en Klo, særlig den fjerde paa højre Forlab, der svarer til Ringfingeren hos Befolkningen dér i Landet, tvinger — det tror enhver ung, elskende Pige i Ural — enhver ung Mand, som Pigen i Smug berører dermed, til heftig Gen- kærlighed; Tænderne og Kløerne staar derfor højt i Pris og ægger mangen en Jæger langt mere, end det Tab, Bjørnen har voldt ham, til Jagt paa Skovens værdifuldeste Rovdyr. Jagten er imidlertid hverken let eller farefri. Det gælder altid om at opsøge Bjørnen og optage Kampen med den med Vaaben i Haand samt ved Hjælp af øvede Hunde. Om Sommeren vanskeliggøres Jagten paa dette Rov- dyr i høj Grad ved dets Bevægelighed, om Vinteren er Udsigten til at finde et Hi større og til i og uden for dette at nedlægge den sovende. Den fattige Bonde, som opdager Hiet, sælger sin Bjørn til en eller anden formuende Jæger; denne tager da en Dag ud paa Jagt med ham og andre nødvendige Hjælpere, opstiller nogle sikre Skytter rundt omkring Hiet, lader Klappere vække og uddrive Bjørnen og giver ham saa paa kortest mulige Hold en Kugle. Paa denne Maade nedlægges de allerfleste Bjørne, og for sikre Skytter er en saadan Jagt ogsaa kun lidet farlig. Om Sommeren og Efteraaret opsøger man den sporede eller sete Bjørn ved Hjælp af smaa, modige Hunde,