Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBERIEN.
125
der er i Stand til at faa den til at blive staaende; de beskæftiger
den saa fra alle Sider, hvorpaa man i det rette Øjeblik sender den
en Kugle. Stundom hænder det ogsaa, at man, som de raske Ostja-
ker, kun betjener sig af et Spyd og dermed modtager Rovdyret,
eller man omvikler den venstre Arm flere Gange med Birkebark og
holder dette Panser mod den fremstormende Bjørn; medens den nu
bider sig fast i Barken, støder Jægeren en lang, bred Kniv i Hjærtet
paa den. Ved saavel den ene som den anden af disse Maader at gaa
til Værks paa indtræffer der ganske vist nu og da Ulykkestilfælde;
men mange Jægere erhverver med Tiden saa stor Koldblodighed og
Sikkerhed, at de foretrækker Spyd og Kniv fremfor ethvert andet
Vaaben. En Bondepige fra Byen Morschowa i Ural, hvis Ry havde
spredt sig over hele Vestsiberien, skal med Kniven have dræbt over
tredive Bjørne.
Ofte hører man Tale om uventede Sammentræf med Bjørne.
En Jæger, kun bevæbnet med sin gamle Bøsse, faar i Skoven Øje
paa en stor Bjørn, men vover ikke at skyde paa den, da han vel
indser, at hans Skud kun vilde gøre ringe Virkning paa et saadant
Vildt. Han bliver derfor ganske roligt staaende, hvor han er, for
ikke at irritere Bjørnen. Denne kommer hen til ham, snuser til ham
overalt og giver ham endelig et Slag, som faar ham til at falde be-
vidstløs om; derpaa fjærner den sig skyndsomst, som om den indsaa,
at den havde baaren sig galt ad. To Svenskere, Åberg og Erland,
jagede Hjerper i Uralbjærgene, og den første nænnede sig en Brom-
bærbusk, bagved hvilken der til hans store Bestyrtelse i Stedet for
den ventede Hjerpe kom en vældig Bjørn frem, der ufortøvet rustede
sig til at anfalde ham. Paa det rene med at Flugt er unyttig, kaster
Åberg sin Hagelbøsse til Kinden, sigter paa Bjørnens Øje, skyder, og
er saa heldig at blinde Uhyret. Rasende af Smærte holder Bjørnen
Poten for det blødende Øje, udstøder et højt Brøl og gaar den ufor-
færdede Skytte nærmere paa Livet. Denne sigter koldblodigt paa det
andet Øje og skyder med samme Held som første Gang; nu først
kalder han sin Kammerat til Hjælp, og begge skyder Skud paa Skud
paa den blinde Bjørn, indtil de faar den dræbt.
En komisk Historie fortælles der fra Byen Tomski Sawod, i
Omegnen af Salair. En dér hjemmehørende Bonde kører med et Læs
Grankogler gennem Skoven uden at mærke, at der er et Hul i en af