Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBERIEN. 125 der er i Stand til at faa den til at blive staaende; de beskæftiger den saa fra alle Sider, hvorpaa man i det rette Øjeblik sender den en Kugle. Stundom hænder det ogsaa, at man, som de raske Ostja- ker, kun betjener sig af et Spyd og dermed modtager Rovdyret, eller man omvikler den venstre Arm flere Gange med Birkebark og holder dette Panser mod den fremstormende Bjørn; medens den nu bider sig fast i Barken, støder Jægeren en lang, bred Kniv i Hjærtet paa den. Ved saavel den ene som den anden af disse Maader at gaa til Værks paa indtræffer der ganske vist nu og da Ulykkestilfælde; men mange Jægere erhverver med Tiden saa stor Koldblodighed og Sikkerhed, at de foretrækker Spyd og Kniv fremfor ethvert andet Vaaben. En Bondepige fra Byen Morschowa i Ural, hvis Ry havde spredt sig over hele Vestsiberien, skal med Kniven have dræbt over tredive Bjørne. Ofte hører man Tale om uventede Sammentræf med Bjørne. En Jæger, kun bevæbnet med sin gamle Bøsse, faar i Skoven Øje paa en stor Bjørn, men vover ikke at skyde paa den, da han vel indser, at hans Skud kun vilde gøre ringe Virkning paa et saadant Vildt. Han bliver derfor ganske roligt staaende, hvor han er, for ikke at irritere Bjørnen. Denne kommer hen til ham, snuser til ham overalt og giver ham endelig et Slag, som faar ham til at falde be- vidstløs om; derpaa fjærner den sig skyndsomst, som om den indsaa, at den havde baaren sig galt ad. To Svenskere, Åberg og Erland, jagede Hjerper i Uralbjærgene, og den første nænnede sig en Brom- bærbusk, bagved hvilken der til hans store Bestyrtelse i Stedet for den ventede Hjerpe kom en vældig Bjørn frem, der ufortøvet rustede sig til at anfalde ham. Paa det rene med at Flugt er unyttig, kaster Åberg sin Hagelbøsse til Kinden, sigter paa Bjørnens Øje, skyder, og er saa heldig at blinde Uhyret. Rasende af Smærte holder Bjørnen Poten for det blødende Øje, udstøder et højt Brøl og gaar den ufor- færdede Skytte nærmere paa Livet. Denne sigter koldblodigt paa det andet Øje og skyder med samme Held som første Gang; nu først kalder han sin Kammerat til Hjælp, og begge skyder Skud paa Skud paa den blinde Bjørn, indtil de faar den dræbt. En komisk Historie fortælles der fra Byen Tomski Sawod, i Omegnen af Salair. En dér hjemmehørende Bonde kører med et Læs Grankogler gennem Skoven uden at mærke, at der er et Hul i en af