Naturliv

STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA 129 der ved sin Hede foraarsager ganske det samme, som den nordiske Vinter ved sin Kulde. Endnu før den hidtil ofte skydækkede Himmel er bleven fuldstændig klar, afkaster adskillige af de Træer, der om Foraaret pranger med frisk Løv, deres Bladdragt, og med det faldende Løv forlader ogsaa Trækfuglene, der har ruget om Foraaret, det af Efteraaret truede Land for i andre Egne af Verdensdelene at søge ny Tilflngtsteder. Straaet paa Sædsorterne gulnes allerede før Regn- periodens Slutning; de lavere Græsarter tørrer og visner; de rindende Vande og de af Regnen fyldte Vandbækkener tørres ud og tvinger ikke alene de i dem levende Krybdyr, Padder, Frøer og Orme, men endog Fiskene til at grave sig ned i det fugtige Ler og dér søge sig Vinterkvarter; Insekter og Planter betror Jorden deres Æg og Frø. Jo mere Solen drejer sig mod Nord, desto hurtigere rykker Vinteren frem. Efteraaret er indskrænket til nogle faa Dage, det medfører ingen Henvisnen eller Bortdøen af Løvet, ingen Farveskift- ninger i gult og rødt som hos os, men det udøver ved glødende hede Vinde en saa tilintetgørende Magt, at Bladene tørres som afmej et Sæd i Solens Straaler og falder til Jorden, dels endnu grønne, dels forbrændte paa Stilkene, saa at Træerne med yderst faa Undtagelser i Løbet af meget kort Tid faar deres Vinterudseende. Over de med højt Græs bevoksede Sletter, der endnu for faa Dage siden bølgede for Vinden, hvirvler nu tætte Støvskyer, i de til Dels eller ganske udtørrede Flodlejer og Vandbækkener gaber der dybe Revner i Jorden, og alt, hvad der var skønt og frydede Øjet, forsvinder, alt hæsligt og ubehageligt træder frem. Blade og Blomster, Fugle og Sommerfugle er visnede, udvandrede eller døde, mens Tjørn, Kristtorn og Burrer bliver tilbage; Slanger, Skorpioner og Taranteller fejrer nu deres Livs Højtidstimer. En usigelig Hede om Dagen, en utaalelig Lummer- varme om Natten karakteriserer disse Dage, og hverken mod den første eller den sidste findes der noget beskyttende Middel. Den, der ikke selv har oplevet saadanne Dage, da Termometret i Skyggen stiger indtil fyrretyve Grader Kéaumur, da man sveder uafbrudt, uden at man véd noget deraf, før man kommer ind i et koldt Værelse, eftersom Heden faar al Sveden til at fordampe; da den ene Støvsky efter den anden hvirvler op mod Himlen eller en blytung, trykkende Soltaage hviler over hele Egnen, han kan ikke fatte hvilken Pine, de medfører; den, der ikke har gennemsukket saadanne Nætter, i hvilke Brehm: Naturliv. 9