Naturliv

138 STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA. om Dagen næsten spildt Umage at søge dem; men saa snart Natten bryder frem over Lejren, og Ilden blusser, er de fremme og bugter sig omkring én, spillende med den kløftede Tunge. Undertiden op- træder de i foruroligende Mængde og holder den rejsende vangen til henimod Midnat, thi alle, der har hvilet indenfor Ildens Omraade eller under deres natlige Strejftog er komne i Nærheden af den, synes ab krybe imod Flammen. Og naar man endelig, dødtræt og søvn- drukken, kaster Ildtangen og lægger sig til Ro, saa véd man ikke, hvor mange af dem, der længere hen paa Natten kryber hen over én, men mærker ikke sjældent om Morgenen, naar man tager Tæppet op, at dette har været Tilfældet, idet man ser en eller flere af dem ligge gemt mellem Folderne i Tæppet, og naar dette tages op og rystes, grave sig ned i Sandet. Det var netop paa Steppen, at jeg kom til den Overbevisning, som den Gang endnu ikke deltes af nogen, at med faa Undtagelser alle giftige Slanger, i det mindste alle Hugorme, er Natdyr. Med de hidtil nævnte er imidlertid alle de besværlige Dyr paa Steppen ikke opregnede. Et af dem, et af de allermindste, fremkalder ganske vist ingen Bekymring for éns Liv, men vel for éns Ejendom: dette Dyr er Termiten, et Insekt, der ligner vor Myre, men som trods sin ringe Størrelse stifter mere ondt end den graadige Græshoppe, hvis Optræden endnu den Dag i Dag kan blive en Landeplage, som volder værre Skade end en ødelæggende Elefanthjord, der strejfer omkring paa Markerne; thi den hører til de Dyr, som er allesteds- nærværende og bestandig gør Skade. Hvad Planteriget frembringer, er hjemfalden til dens skarpe Kindbakke, og ikke mindre hvad Menneskets Haand har frembragt. Højt op over Steppens Græsskove hæver deres kegleformige Jordbygninger sig, paa Jorden saavel som i Træerne laver de Veje og Gange. Om Natten eller i Mørkningen begynder og fuldbyrder Termiten sit Ødelæggelsesarbejde. Først overtrækker den det Stof, som den vil angribe, med en Jordskorpe, der holder alt Lys ude, og nu gaar den til sit Arbejde, hvis Øjemed og Maal stedse er Tilintetgørelse. I Særdeleshed er alle paa Jorden liggende eller paa Jordvæggene hængende Genstande i Fare. Den uforsigtige rej- sende lægger, overvældet af den trykkende Hede, et Stykke Tøj ved Siden af sig paa Jorden, der tjener som Lejrplads, og finder det den næste Morgen gennemboret af en Masse Huller som et Sold, med ét