Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA.
Moserne ved Randen af Vandbækkenerne Perlehønsenes Trompettoner
eller Frankolinern.es høje Skrig, fra Træerne lyder Duernes Kurren,
Spætternes Jublen og Hamren, Skægfuglens fyldige Toner, Væver-
fuglens og Droslens simple Sang; paa fremstaaende Grene eller andre
til Udkigspladser egnede Genstande sidder, lurende paa Bytte, Mus-
vaager, Sanghøge, Ellekrager, Drongoer og Biædere; i Græsskoven løber
og over den svæver Sekretæren eller Slangefalken, af de indfødte
kaldet Skæbnefuglen; i de højere Luftlag tumler Svalerne og andre
Insektjægere sig, højest oppe kredser Ørne og Gribbe. Intet Rum
er ubeboet, ethvert Sted er befolket; og naar Vinteren gør sin Magt
gældende, sender ogsaa den adskillige af vore Fugle, i Særdeleshed
Taarnfalke og Kærhøge, Tornskader, Vagtler og Storke og mange
andre hertil Steppen, som i den strænge og fattige Aarstid giver dem
et venligt Fristed. Virkelig betegnende for Steppen er kun yderst
faa af de derlevende Fugle, og næppe paa en eneste af dem har den
saa skarpt og tydeligt trykket sit Præg, at man uden videre vilde
kunne kalde den en Steppefugl, ligesom man plejer at tale om
Ørkenfugle/ Desuagtet tinder en opmærksom Iagttager, at ogsaa
Steppens Fugle til en vis Grad afspejler deres Hjem. En stor Fugl
i Traneskikkelse, nemlig Sekretæren eller Slangefalken, en i rig og
blod Fjerdragt hyllet, langsomt og mageligt flyvende Høgeart, Slange-
høgen, en straagul Natravn, en, hvis Vinger har faaet de mest
prunkende Farver, en Perle- og Frankolinhøne, en Trappe og
endelig Strudsen — disse maa man vel betragte som tilhørende
Steppen og denne som deres egenlige Hjem. Steppen er ganske
vist ingenlunde niere farverig end Ørkenen, men den har flere be-
skyttende Sider at opvise og kan derfor male og tegne langt friere
end denne; ikke desto mindre finder man, at selv den fortrinsvis
giver kun to Farver: en mere eller mindre schatteret straagul og en
ubestemmelig blaagraa, der forekommer saavel paa Rovfuglenes som
paa Hønsefuglenes Fjerbeklædning, uden at andre mørkere eller andre
mindre lysende Farver derfor er udelukkede. En større Frihed i Hen-
seende til Farver og Tegning fremtræder dog ogsaa hos saadanne
Fugle, hvis Slægt fortrinsvis tilhører Ørkenen.
Vil man, for at karakterisere selve Landet, forsøge udførligt at
skildre enkelte Steppefugle, da bliver Valget vanskeligt, eftersom
næsten hver eneste af dem kunde fortjene en nærmere Beskrivelse.