Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA. 145 Pladsen paabyder mig imidlertid Begrænsning, og det maa derfor være nok, naar jeg vælger en Fugl fra de højere Luftlag, en fra Jorden og en Natfugl, for derigennem at give nogle yderligere Træk til det almindelige Billede af Steppen. Den, der opholder sig længere Tid paa Steppen, kan umulig undgaa en Gang imellem at se en stor Rovfugl, hvis Form, naar den flyver, ved de lange og spidse Vingers smukt svungne Yderlinier og den paafaldende korte Hale, afviger fra alle andre Rovfugle, og hvis Flugt overtræffer enhver anden Fugls. Højt oppe over Jorden flyver, tumler, danser denne Fugl, der opnaar en Ørns Størrelse, idet den snart spreder Vingerne og holder dem ubevægeligt i samme Stilling i hele Minuter, snart basker hæftigt med dem, snart hæver dem op over Kroppen, snart vender og drejer dem, snart trækker dem til sig, saa at den som et Lyn styrter ned imod Jorden, snart atter bevæger dem saa kraftigt, at den i Løbet af faa Minuter hæver sig til en uhyre Højde. Nærmer den sig Jorden, fremtræder tydeligt de fra hverandre skarpt afstikkende Farver, det fløjlssorte Hoved, Hals, Bryst og Bug, fra de paa Undersiden sølvhvide Vinger og den lyst kastaniebrune Hale; gør den en Volts, vil man se, at dens Ryg har samme Farve som Halen, og at der er et lyst, bredt Baand hen over Vingerne; kommer den endnu nærmere, kan man ogsaa iagttage det koralrøde Næb og Fødderne af samme Farve. Spørger man en Hyrde, der har Kendskab til Steppens Dyreverden, om denne i enhver Henseende mær- kelige Rovfugl, giver han straks følgende Sagn til Bedste. Denne Fugl, fortæller han, har den algode Gud forlenet med herlige Gaver, fremfor alt en overordenlig Visdom. Den er Læge for Himlens Fugle, erfaren i de Sygdomme, der hjemsøger Skabningen, og kyndig i hvilke Urter og Rødder, der kan helbrede dem; fra fjærne Lande vil Du kunne se den komme flyvende med Rødder, men forgæves vil Du for- søge at udgrunde, hvorhen den er bleven kaldet for med disse at hel- brede syge. Virkningen af dens Lægemidler er ufejlbarlig; Nydelsen af dem bringer Liv, at vise dem tilbage er den visse Død; de ligner Hedjab, der er skrevet af den af Gud sendte, et Bud fra Muhammed, som vi ydmygt priser og lover. Den fattige for Herren, Adamssønnen, er det ikke forbudt at benytte sig af dem. Giv Agt paa, hvor Læge- ørnen bygger Rede, tag dig i Agt for at beskadige dens Æg, vent indtil Fjerene paa dens Børn ikke længere bløder, gaa da hen til Ørnens Brehm: Naturliv. 10