Naturliv

STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA. 147 den er langsynet og sky og kan derfor i Reglen unddrage sig Op- mærksomheden. Lykkes det én i lang Afstand at faa Øje paa den, saa vil man linde, at den, med Undtagelse af i Rugetiden, fører et ganske behageligt Liv. Tidligt om Morgenen og i Aftentimerne be- skæftiger den hele Flok sig med at græsse; ved Middagstid ligger alle paa Jorden, hvilende og fordøjende; gaar mulig ogsaa bort for at drikke eller tage et Bad, dette sidste stunduni i selve Havet; der- paa morer de sig med en Mængde underlige Danse, idet de løber rundt som de var gale og samtidigt basker med Vingerne, som om de vilde forsøge paa at flyve; ved Solnedgang lægger de sig til Hvile, uden dog at glemme at sørge for deres Sikkerhed. Trues de af en eller anden farlig Fjende, stormer de afsted i den vildeste Flugt og lader snart deres Uven langt bag efter sig. Kommer et svagere Rovdyr snigende hen imod dem, saa slaar de det til Jorden med de ualmindelig kraftige Ben. Saaledes hengaar deres Liv ganske behageligt, saafremt der da ikke bliver Mangel paa Føde. Deraf behøver de imidlertid en betydelig Mængde; deres Madlyst er for- bavsende, ikke mindre deres Maves overordenlige Evne til i Masse at modtage og enten fordøje eller uden Skade beholde de mest for- skellige Genstande. Hvad Planterne har at byde, lige fra Rodknoldén til Frugten, gaar i denne Mave, der er bleven til et Ordsprog, og ikke mindre, hvad der kan overkommes af mindre Dyr, saavel med som uden Rygrad. Men dermed er det ikke nok. Strudsen sluger alt, hvad der kan siuges, Sten af flere Punds Vægt, i Fangenskab Murstensbrokker, Værk, Klude, Knive, Nøgler, Nøgleknipper, Søm, Glasstumper, Blykugler, Klokker og meget andet; den kan endog blive Selvmorder derved, at den fortærer ulæsket Kalk; i Maven paa en i Fangenskab død Struds fandt man en Gang de mest forskellige Genstande til en samlet Vægt af otte og et halvt Pund. Den glubske Fugl sluger i Hønsegaarde Kyllinger og Ællinger, som om det var Østers, hakker Kalken løs af Væggene for dermed at fylde sin Mave, skaaner overhovedet intet, som er til at sluge og ikke er nagelfast. Tilsvarende til den af Strudsen forbrugte Masse af Fødevarer, der forøvrigt ingenlunde staar i Misforhold til dens Størrelse og Be- vægelighed, er ogsaa dens Tørst, hvorfor den maa vælge sine Til- holdssteder i Nærheden afVandløb eller Kilder saavel som af nærende Planter. Skorter det paa Vand, nødes den til at udvandre, og ved 10*