Naturliv

148 STEPPERNE I DET INDRE AFRIKA. saadanne Lejligheder tilbagelægger den ikke sjældent lange Stræk- ninger. Med Foraarets Indtræden vaagner Parringsdriften i Strudsens Hjærte, og dermed undergaar dens tidligere Leveniaade store For- andringer. Hjorden opløses i mindre Flokke, og de fuldvoksne Hanner begynder langvarige Kampe om Hunnerne. Brændende af Stridslyst, som de ogsaa giver til Kende ved den livlige røde Farve, som Hals og Laar antager, stiller to Rivaler sig lige over for hin- anden, vifter med Vingerne, saa at de udspilede hvide Svingfjer fremtræder i deres fulde Pragt, bevæger samtidigt Halsen paa en Maade, der er vanskelig at beskrive, idet de bøjer, drejer og vender den, snart fremad, snart til Siden, udstøder dybe og hæse Lyde, der snart minder om en dump Trommen, snart om Løvens Brøl, betragter hinanden stift og uafbrudt, sætter sig paa Hug og bevæger i denne Stilling Hals og Vinger endnu hurtigere end før, springer op igen, løber endnu en Gang imod hinanden, forsøger tilsidst i Forbifarten ved et kraftigt Spark med Foden at ramme Modstanderen, og tilføjer den, dersom Angrebet lykkes, med de skarpe Kegle lange og dybe Saar paa Kroppen og Laarene. Sejrherren i Kampen bærer sig ad næsten paa samme Maade med den eller de tilkæmpede Hunner, idet den mishandler dem paa det skammeligste med Hug og Slag. Det er endnu ikke fuldstændig paavist, om Hannen har en eller flere Hunner, men man tror med Bestemthed at kunne sige, at ofte flere Hunner lægger deres Æg i en og samme Rede, ligesom man ogsaa har iagttaget, at det ikke er Hunnen, der ruger paa Æggene, men at dette Hverv væsenlig varetages af Hannen, der forøvrigt ogsaa leder og opfostrer Ungerne, der omtrent otte Uger efter kryber ud af Æggene. Saavel ved den ene som den anden Forretning assisteres den ganske vist af Hunnen, men den overtager altid selv den største Del af Arbejdet og lægger ogsaa ved Ungernes Pasning og Op- dragelse langt større Opmærksomhed og Omhu for Dagen end Hun- nen. Ungerne, som, naar de forlader Skallen, er omtrent af Størrelse som en middelstor, tam Høne, kommer til Verden i en ejendommelig Fjerdragt, der snarere minder om et Pattedyrs Pels end om Fugle- ungers Dunbeklædning. Da de allerede fra deres første Levedage viser deres Slægts gode Appetit, vokser de hurtigt, skifter Dragt efter to å tre Maaneders Forløb, for først at anlægge en, der er Hunnens