Naturliv

PATTEDYRENES VANDRINGER. 197 Endnu længere Strækninger end Rensdyrene tilbagelægger de amerikanske Bisonokser, Præriernes »Bøfler«. Hvor langt disse Dyr udstrækker deres Vandringer, har man ganske vist endnu ikke kunnet angive bestemt; men man har mødt de strejfende Hjorde fra Kanada til Meksiko, fra Missouri til Klippebjærgene, og man tør antage, at en og samme Hjord gennemstrejfer meget betydelige Strækninger af det mellem de angivne Grænser liggende Land. Man har om Sommeren truffet disse Bisonokser i enkelte Eksemplarer paa Præ- riernes uendelige Sletter og om Vinteren paa de samme Steder, men da i Hjorde paa Tusinder; man har iagttaget, hvorledes de vandrer, thi man har, ved at drage efter dem, fulgt dem paa de af dem op- trampede Veje, de saakaldte »Bøffelstier«, Hundreder af Mile i mere eller mindre lige Retning over Sletter og Bjærge; man har været Øjenvidne til, at milebrede Floder ikke har været dem nogen Hindring, ja næppe frembudt synderlig Vanskelighed, at de tværtimod som en uimodstaaelig Lavine har styrtet sig i saadanne Vandløb og formelig fyldt dem med deres mørke, vrimlende Masser; man har fundet, at Dyrene slutter sig sammen og adskilles, at Hjorde forøges og for- mindskes, at gamle, gnavne, herskelystne og arrige Tyre undgaar de øvrige Bisonoksers Selskab, muligvis ogsaa udstødes af Hjorden og saaledes, sandsynligvis efter langvarige Kampe, er bievne nødte til at føre et Eneboerliv lige til den følgende Sommer; ligesom det ogsaa er bekendt, at de om Vinteren under stærkt Snefald søger Beskyttelse imod det ublide Vejrlig i Skove eller paa Bjærgskraaninger. Allerede med Juni Maaned begynder deres Vandringer fra Nord til Syd. Smaa Flokke, der hidtil har ført et ubekymret og behageligt Sommerliv, slutter sig til andre og tiltræder Rejsen i Selskab med disse ; andre Skarer slutter sig til den voksende Hjord, og denne forøges mere og mere, jo længere den trænger frem, indtil Dyrene til Slutningen danner de uhyre Masser, der nu handler ligesom ledede af en eneste Impuls og holder sammen lige til næste Foraar. Naar Vinteren er lykkeligt overstaaet, opløser Skaren sig, sandsynligvis i en Orden, der er om- vendt den, i hvilken Sammenslutningen skete, lidt efter lidt atter i Hjorde; ogsaa disse formindskes mere og mere, og tilsidst er der kun spredte Flokke tilbage; denne Opløsning foregaar under Tilbage- vandringen. Paa saavel Ud- som Hjemrejsen drager Hjordene i en vis Afstand fra hverandre, men mere eller mindre ad de samme