Naturliv

200 PATTEDYRENES VANDRINGER. og mere end én Gang har de indenfor det russiske Rige kaldt Ko- sakkerne paa Grænseposterne i Gevær. Ingen Ulv vover at angribe saadanne Hjorde, thi de modige Hingste forstaar at benytte deres Hove saa godt imod den, at den snart afstaar fra ethvert Forsøg; allerhøjst kan en eller anden træt gammel Hest, som ogsaa følger med paa disse Vandringer, falde som Offer for den. Selv Mennesket anretter kun liden Skade blandt disse Flokke, eftersom deres Skyhed og Forsigtighed gør det meget vanskeligt at komme dem ind paa Livet. Men trods dette medfører Vinteren tunge Lidelser for dem, i Særdeleshed, naar den er rig paa Sne. Det i og for sig sparsomme Græs bliver saa meget desto hurtigere forbrugt, jo talrigere de Hjorde er, som lægger Beslag paa det. Dyrene æder da alle mulige Plante- stoffer, som de kan faa fat i. I Maaneder maa de ernære sig af blad- løse Stilke og Skud. Deres runde, fede Kroppe mister deres smukke Form, og tilsidst ligner de vandrende Skeletter. Da hun selv lider Mangel, kan Moderhoppen ikke længere yde Føllet den nødvendige Næring, thi hendes Yver udtørrer snart i en saadan Forsagelsens Tid. Mangt et ungt Føl, som i den spæde Alder ikke taaler saa haard Kost, bukker da under, og selv de gamle Dyr lider under Vinterens Fattigdom. Snestormen, der varer i flere Dage og tilhyller Græsset med høje Driver, lammer deres ellers saa friske Mod og forøger Dri- stigheden hos Ulvene, der, naar de ikke sønderriver de allerede kraf- tesløse Kulaner, piner og plager i allerhøjeste Grad selv de endnu ikke udmattede. Men saa snart Forholdet vender sig til det bedre, genvinder de hærdede, sejge og udholdende Dyr deres tidligere Livs- lyst, og naar Sneen begynder at smælte, tiltræder de Tilbagevandringen, naaer efter henved en Maaneds Forløb deres Sommeropholdssteder, skilles her ad i »Tabuner« eller mindre Hjorde, kommer sig i over- raskende kort Tid ved det saftige Græs, der nu skyder op i stor Yppighed, bliver runde og fede og har snart glemt Vinterens Nød og Elendighed. Hvor betydelige Vejstrækninger alle hidtil nævnte vandrende Pattedyr end overfarer: med dem, som Sæler og Hvaler tilbagelægger, kan de dog næppe sammenlignes. Vandet begunstiger alle et for det skabt Dyrs Bevægelser, har væsenlig overalt de samme Livsbetin- gelser og samme Fordele at byde, tillader det derfor at foretage virke- lig lange Rejser lettere og med langt færre Besværligheder og Farer.