Naturliv

FUGLENES FAMILIELIV. 217 naar de skal finde deres nødvendige Næring, naar de vil leve. Derfor blomstrer de om Foraaret, bærer Frugt om Sommeren, gemmer denne og sig selv om Efteraaret og hviler om Vinteren ligesom den moder- lige Jord. Deres Livsytringer er bundne til A arets forskellige Afsnit. I saa Henseende beherskes de i Sandhed af en jernhaard Lov, lige overfor hvilken al Frihed og Selvbestemmelse er utænkelig. Men hvorhen skulde en saadan føre andet end til Mangel og Nød, til Fare for deres eget og deres Afkoms Liv? De bøjer sig derfor villigt under denne Lov og nyder i det mindste den Frihed, som vi Mennesker maatte misunde dem, saafrømt vi ikke var i Stand til i langt højere Grad end de at kunne unddrage os Aarstidernes Indflydelse. Men lever ikke ogsaa vi op om Foraaret, og hviler ikke ogsaa vi om Vin- teren? Ogmaa ikke ogsaa vi bøje os under den haarde Nødvendighed? Selv om. Fuglene i den nævnte Henseende er bundne, saa er de dog i en anden Henseende i Besiddelse af stor Frihed og benytter sig af denne langt oftere og niere uhindret end Menneskene. Ingen Fugl giver frivillig Afkald paa Kærlighedens Glæder; kun faa af dem unddrager sig Familielivets Lænker, og enhver søger saa snart som muligt at vinde og nyde Kærlighed. Allerede inden den har aflagt sin Ungdomsdragt, er den sig Forskellen mellem Kønnene bevidst; allerede langt tidligere kæmper den unge Han ligesom i barnagtigt Overmod med sine jævnældrende; saa snart den er fuld- voksen, bestræber den sig ivrigt og ihærdigt for at vinde en Huns Yndest. Ingen Fuglehan dømmer sig selv til at leve og dø som Pebersvend; ingen Fuglehun lukker Hjærtet til for en alvorlig Friers Hyldest. For Hunnens Skyld vandrer den første uden Rast og Maal over Land og Hav; for en værdig Han glemmer den sidste lidte Smerter, trykkende Sorger, hvor dybe de end har været; for den i hendes Øjne mest værdige Friers Skyld, bryder hun maaske nu og da endog Ægteskabets Lænker. Enhver Fuglehun vinder en Mage; men en Fuglehan har der- imod ikke altid saa let ved at erhverve sig en Mage. Thi ogsaa blandt Fuglene maa en saadan Lykke købes med mange Kampe og Besvær- ligheder. Gennemsnitlig findes der flere Hanner end Hunner, mange bliver derfor nødte til at underkaste sig den haardeste Lod, som kan ramme dem, at leve, i det mindste en Tid, uden Mage. Men for den aldeles overvejende Del af Fuglene er Ungkarlelivet hverken niere