Naturliv

218 FUGLENES FAMILIELIV. eller mindre end en Plage, som de med alle de Midler, der staar til deres Raadighed, søger at undgaa. De drager derfor paa Frierfødder gennem Lande og Riger, spejder længselsfuldt efter en Mage, og hvor de tror at finde en saadan, optræder de kækt og dristigt som Ægte- skabskandidater, enten saa den udkaarne er fri eller allerede er bunden til en anden. Var deres Vandringer resultatløse, vilde de sandsynlig- vis ikke strejfe saa regelmæssigt omkring, som de virkelig gør. Under deres Bestræbelser for at vinde Hunnernes Bevaagenhed, opbyder Hannerne alle de Midler, hvormed Naturen har forlenet dem; enhver søger, alt efter Art og Ævne, at gøre sine mest fremragende Talenter gældende; enhver søger at vise sine fordelagtigste Sider og lægge hele den til dens Raadighed staaende Elskværdighed for Dagen, at glimre og overbyde alle andre af sit Køn. Dens Iver stiger med Haabet om Held; dens Kærlighed bringer den aldeles ud af sig selv og hensætter den i en fuldkommen Rus. Jo ældre den er, desto mærkeligere plejer den at te sig, desto mere selvbevidst optræder den, desto ivrigere kæmper den om Kærlighedens Løn. Kun i sjældne Tilfælde medfører Aarene en Aftagen af Kræfter og Livsmod, tvært- imod forøges med dem i Reglen alle dens Færdigheder, ligesom den modnede Erfaring forøger dens Manddomskraft. Det er derfor ikke underligt, at i det mindste unge Fuglehunner foretrækker ældre Hanner, og forklarligt er det, at disse er, om ikke mere ildfulde saa dog mere paalidelige og tillidindgydende Friere. De Midler, hvorved en Fuglelian udtrykker sine Følelser og for- klarer sin Kærlighed, er højst forskellige, men staar naturligvis stedse i Samklang med dens mest fremtrædende Egenskaber og Talenter. Den ene bestræber sig for at vinde Hunnens Gunst ved sin Sang, den anden ved sin Flugt: den ene frier med Næbet, den anden med Foden; en udvikler hele sin pragtfulde Fjerdragt, en anden særlig pyntelige Fjer, en tredje lægger Færdigheder for Dagen, som man ellers aldrig ser. Alvorlige Fugle giver sig til at lege og spøge; værdige Fugle gør allehaande Narrestreger; de tavse bliver snak- somme, de stilfærdige livlige, de føjelige og taalmodige stridslystne, de frygtsomme modige, de forsigtige sorgløse: kort sagt, alle viser sig fra en anden Side end den sædvanlige. Deres hele Væsen synes forandret, fordi alle deres Bevægelser er livligere og mere spænstige end før, fordi hele deres Optræden ofte i enhver Henseende afviger