Naturliv

FUGLENES FAMILIELIV. 233 savnedes. Den trofaste og inderlige Forening, som er sluttet mellem alle Fugle, der lever i Engifte, opløses saaledes kun af Døden. Dette er Reglen, men der findes ganske vist Undtagelser. Endog blandt de Fugle, der lever i Engifte, forekommer der, ihvorvel mindre ofte, Eksempler paa Utroskab. Hvor strængt end Hunnerne holder paa Troskab mod. deres Mager, hvor sjældent de end kigger efter andre Hanner eller taaler en Husven, dersom en saadan skulde trænge sig ind paa dem, saa kan dog særligt fremragende Egenskaber hos en fremmed Han udøve en farlig Indflydelse paa dem. En Mestersanger af samme Art, der i Henseende til Sangkunst langt overtræffer Ægte- fællen, en Ørn. der i enhver eller i det mindste i mange Henseender overtræffer den af Hunnen valgte Ørnelian, kan paa en ydersf. betænke- lig Maade forstyrre Lykken i en Nattergals eller Ørns Familieliv, maaske endog ganske vende Hunnens Sind fra dens Mage. Herfor taler de ensomme Hanfugle, der saavel før som efter Rugetiden strejfer omkring i Landet, hensynsløst trænger ind i et lykkeligt Pars Distrikt og dristigt bestræber sig for at vinde Hunnens Yndest; herfor taler ogsaa de af Skinsyge fremkaldte Kampe, der straks begynder mellem den retmæssige Mage og den paatrængende fremmede, og i Reglen ud- kæmpes uden Hunnens Indgreb; herpaa tyder til en vis Grad den Maade, hvorpaa en Hun, der pludselig er bleven Enke, optræder, idet hun ikke blot véd at trøste sig ved en umiddelbart efter indgaaet ny Forbindelse, men undertiden endog ægter sin første Mages Morder. Paa Taget af Hovedbygningen paa Godset Ebensee ved Erfurt rugede i flere Aar et Storkepar, som ganske vist levede i den største Endræg- tighed, men hvis Lykke dog ikke var uanfægtet, idet de uophørligt forulempedes af omkringstrejfende fremmede, der søgte at sætte sig i Besiddelse af saavel Reden som Storkehunnen. Et Foraar viste der sig i Egnen en Han, som i Nærgaaenhed og Udholdenhed langt over- traf alle hidtil optraadte Friere og nødte Husfaderen til uophørligt at ligge i Slagsmaal eller holde Vagt. Da denne en skøn Dag, muligvis træt af Kampen, sidder i sin Rede med Hovedet under Vingen, som det synes sovende, kommer den ubudne Gæst tilbage og styrter sig pludselig ned over den, gennemboret den med Næbbet og slynger den død ned fra Taget. Og Enken? Hun jager ikke sin Ægtefælles skæn- dige Morder bort, men tager ham uden videre til Mage og vedbliver at ruge, som om intet var hændt.