Naturliv

246 KARAKTERBILLEDER AF ABERNES LIV. Flokken først og fremmest paa sin egen Sikkerhed, og indfinder sig først derefter igen hos Anføreren; kun Mødrene, der bærer deres Børn ved Brystet eller paa Ryggen, gør en Undtagelse herfra, idet de er eller synes at være mere bekymrede for disses Skæbne end for deres egen. Paa Strejftog, med hvilke der ikke er forbunden nogen Fare, holdes der tidt Rast, og Børnene faar da ogsaa Lejlighed til at lege med hverandre; under farlige Omstændigheder indtræder der først efter Strejftogets Slutning en længere eller kortere Stunds Hvile og Rekreation, ved hvilken Lejlighed Flokken muligvis ogsaa tager sig en Middagslur for at befordre Fordøjelsen. I Eftermiddagstimerne til- træder den et nyt Plyndringstog; henimod Solnedgang begiver den sig til de sædvanlige Sovepladser, der saa vidt muligt er beskyttede mod de farlige Rovdyr, for her, ganske vist efter megen Larm og Støj, Kiv og Splid, at søge og finde en velfortjent Hvile. Bortset fra Vandringer, der nu og da er nødvendige, Udflugter, der synes at yde dem Fordele af en eller anden Art, undergaar den nu skildrede Dagsorden kun ringe Forandring. Forplantningen, der hos andre Dyr har betydelige Forandringer til Følge, udøver ingen væsenlig Indflydelse paa Aberne, idet denne ikke er bunden til nogen bestemt Tid, og Abemødrene desuden slæber deres Unger med sig overalt. De sidste, af hvilke de fleste Arter kun føder én ad Gangen, kommer ganske vist fuldtudviklede til Verden, endog med aabne Øjne, men er efter vore Begreber ualmindelig grimme og, trods en forholdsvis vidt fremskreden Udvikling, temmelig hjælpeløse Væsener. Os fore- kommer de hæslige, fordi deres rynkede Ansigter med de livlige Øjne har et gammelagtigt Udtryk, og deres endnu sparsomme Haarbedæk- ning ligesom yderligere forøger den i og for sig betydelige Længde af deres forreste Ekstremiteter og vansirer dem. Hjælpeløse fore- kommer de 08, fordi de ikke forstaar at gøre andet Bi ug a-f deres Lemmer end at hage sig fast ved Moderens Bryst; her hængei <le i Uger med Arme, Hænder og Ben omklamrende Moderen, og, som det synes, uden at røre mere end Hovedet. Mødrene kan derfor passe deres daglige Beskæftigelser uden synderligt Besvær og som tør vandre ad de mest halsbrækkende Stier eller udføre de dristigste Spring. .Først efter længere Tids Forløb, sjældent tidligere end en Maaned efter Fødselen, begynder de at forsøge paa at gøre en eller anden Bevæ-