Naturliv

252 karakterbilleder af abernes liv. opvise. Deres væsenligste Kendetegn ligger i den mere eller mindre stærkt fremtrædende Hæse, der minder om Hundens, de forholdsvis korte Arme, den regelmæssigt forekommende Hale, der dog ogsaa hos nogle Aher er indskrænket til en lille Stump, de mere eller mindre udviklede Sædepuder og deres, i det mindste hos de fleste forekom- mende Kæbeposer. Tandbygningen bestaar som sædvanlig af 32 Tæn- der, der sidder i tætte Rækker. De bebor alle tre Dele af den gamle Verden og optræder talrigst i Afrika. I Henseende til Begavelse og Egenskaber staar de langt over Kloaberne og de brednæsede Aber. I Reglen gaar de ret godt paa alle fire, ihvorvel nogle af dem snarere humper end løber; de kan uden Vanskelighed staa paa Bagbenene og rejse sig i deres fulde Højde, og i denne Stilling gaa et længere eller kortere Stykke Vej. De klatrer fortræffeligt, ihvorvel nogle kun lægger denne deres Kunst- færdighed for Dagen i Træerne, andre kan blandt Klipperne, ligesom ogsaa adskillige er udmærkede Svømmere. De, der opholder sig i Træ- erne, klatrer flyvende, om jeg saa maa sige; thi deres Kunstproduk- tioner i Grenene ovørgaar ethvert Begreb. Spring af 24 til 30 Fods Længde er for dem en smal Sag; fra en Trætop hopper de lige ned paa de lavere siddende Grene, bøjer disse ned ved deres Fart og Le- gemstyngde, gør, i det samme Grenen slaar tilbage, et kraftigt Sæt, strækker Halen og Bagbenene ud som Styr og flyver gennem Luften som en Pil. En Gren er, selv om den er besat med de skarpeste Torne, en banet Vej for dem, en Slyngplante den fortræffeligste Sti. De klatrer forlænds eller baglænds, lige saa godt paa Grenens Over- som Underside; de griber i Springet eller Faldet fat med den ene Haand i en mindre Gren, hænger og dingler i alle tænkelige Stil- linger, indtil dennes Svingninger er ophørt, kryber derpaa lige saa roligt og mageligt op paa den store Gren, som om de befandt sig paa flad Mark. Faar Haanden ikke fat i Grenen, saa anvender de lige saa sikkert Foden; brister Grenen under den pludselige Vægt, griber de i Faldet fat i en, to, tre Stykker; brister de alle, hopper de, ligegyldigt hvor højt de er oppe, ned paa Jorden, for atter at gaa til Vejrs ad den første, den bedste Træstamme eller Slyngplante. I Sammenligning med den Kryben, som deres Stammefrænder i den nye Verden stiller op, er deres Bevægelser fri for alle hæmmende Baand