Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KARAKTERBILLEDER AF ABERNES LIV.
253
og Hindringer. De førstnævnte er Fuskere, de sidste er fuldendte
Kunstnere.
Lige saa fuldendt som deres Bevægelsesævne er ogsaa deres
Ævne til at give deres Følelser Udtryk. Fra dem hører man hverken
pibende, klagende eller hylende, men tværtimod, alt efter som de vil
udtrykke det ene eller det andet, meget forskelligartede, efter Om-
stændighederne afpassede Lyde, der er forstaaelige selv for os. Util-
fredshed og Velvære, Velvilje og Ærgrelse, Kærlighed og Had, Sinds-
ligevægt og Vrede, Glæde og Sorg, Tillid og Mistillid. Tilbøjelighed
og Modvilje, Hengivenhed og Trods og i Særdeleshed alle pludselige
Følelser, saasom Frygt, Skræk, Fortvivlelse, finder hos dem et veltalende
Udtryk, hvor indskrænkede deres Stemmemidler end kan synes
at være.
Haand i Haand med slige Færdigheder og Ævner gaar ogsaa
de, vi kalder aaandelige. Ihvorvel man med Føje kan sige, at Haanden,
der først hos dem kommer til sin fulde Ret, giver dem væsenlige
Fordele fremfor alle andre Dyr og gør, at deres Præstationer synes
betydeligere, end de i Virkeligheden er, f. Eks. sætter dem i Stand
til at udføre adskillige Kunststykker, som hverken en Hund eller
noget andet Dyr kan gøre dem efter, saa maa man dog altid regne
dem til de klogeste Pattedyr. Man kan ikke frakende dem en høj
Grad af Tænkeævne. Deres fortræffelige Hukommelse bevarer tro de
mest forskellige Indtryk, og deres nøje overvejende Forstand omdanner
disse til Erfaringer, som de ved passende Lejligheder forstaar at føre
sig til Nytte. De handler derfor ubestrideligt med fuld Bevidsthed
om, hvad de gør, ganske efter Omstændighederne, ikke som viljeløse
Slaver under en Kraft, der indvirker paa dem udefra, men frit og
selvstændigt; de har snu og listigt deres egen Fordel for Øje og be-
tjener sig af alle Hjælpemidler, som de-tror at kunne have Gavn af,
de skelner mellem Aarsag og Virkning, forsøger at tilvejebringe eller
tilintetgøre den første for at opnaa eller undgaa den sidste; de ikke
blot forstaar, hvad der gavner eller skader dem, men de véd ogsaa,
om de handler rigtigt eller urigtigt. Ikke det blinde Tilfælde, men
Nytte og Fordel er bestemmende for deres Handlemaade og faar dem
til at stille sig under Ledelse af mere begavede, faar dem til at virke
og handle i Fællesskab, lærer dem i Fællesskab at paatage sig An-
svaret for Individets Ve og Vel, at dele med det Glæde og Sorg,