Naturliv

264 KARAKTERISjLLEDER AF ABERNES LIV. Fodfæste for Fødderne. Stundom kan de sidde i denne Stilling og gynge frem og tilbage i Minuter for deres Fornøjelses Skyld; stundom løber de, idet de griber fat i en Gren med Hænderne og Fødderne, fremad ad dennes Underside: kort sagt, de indtager oppe i Træ- kronerne alle mulige Stillinger. Kent uopnaaelige Mestre i at klatre er de langarmede Aber eller Gibbonerne, Menneske aber med saa ufor- holdsmæssigt lange Arme, at de kan række den dobbelte Længde af deres eget Legeme, tænkt i oprejst Stilling. Med en uforlignelig Hurtighed og Sikkerhed klatrer de op ad en Trætop eller op ad en Bambusstaimne, sætter denne eller en dertil egnet Gren i Svingninger og slynger sig ved dennes Tilbagesvingning med en saadan Lethed hen over 25 til 30 Fods lange Strækninger, at det ser ud, som om de kom flyvende som afskudte Pile eller fremadilende Fugle. De er lige- ledes i Stand til i selve Springet at forandre den først bestemte Retning og pludselig afbryde deres Spring derved, at de griber fat i den første den bedste Gren, hænger sig fast i denne, gynger frem og tilbage med den og endelig stiger op paa den, enten for at hvile en Stund eller for ufortøvet at begynde den gamle Leg paany. Ikke sjældent springer de paa denne Maade tre, fire, fem Gange efter hverandre gennem Luften, og faar da næsten én til at glemme, at ogsaa de er underkastede Tyngdekraftens Lov. Lige saa udmærket som de klatrer, lige saa klodset bærer de sig ad, naar de gaar. Andre Menneskeaber kan uden synderligt Besvær i oprejst Stilling, altsaa paa Fødderne alene, tilbagelægge en mere eller mindre betydelig Vejstrækning uden Afbrydelse, men lader sig dog, naar de har travlt, stedse falde ned paa alle fire, idet de støtter sig paa Fingerkanterne, paa Fodens Yder- kanter og tungt og møjsommeligt kaster Kroppen frem mellem de udbredte Arme; men de langarmede Aber bevæger sig kun i yderste Nødstilfælde paa denne Maade og i saa Tilfælde mere hoppende end springende, tilbagelægger derimod kortere Strækninger, idet de rejser sig i deres fulde Højde og holder Ligevægten med de mere eller mindre udbredte Arme, der staar frem saa meget som muligt, og stiller en bedrøvelig Trippen op med smaa, hurtigt efter hinanden følgende Skridt. Deres Bevægelser maa derfor blive forholdsvis ensidige; thi livad de i Klatrefærdighed har forud for andre Menneske- aber opvejer ikke deres Hjælpeløshed paa Jorden.