Naturliv

280 KARAVANER OG ØRKENREJSER. lykkelige Udgang, for Individets Liv, saafremt ikke uundgaaelige Ulykker rammer det ene eller det andet. I den velsignede Time, paa den Tid der holdes Eftermiddagsbøn, træder Karavanens Fører frem for de rejsende og Kameldriverne og underretter dem om, at alt er klart til Opbrud. Til forskellige Sider iler nu de brune Mænd af Sted for at indfange, hente, sadle og belaste deres Kameler. De kloge Dyr adlyder yderst modstræbende; de synes at have en Fornemmelse af, at der venter dem en lang Kække af drøje Dage. Nu er deres Tid kommen. Brølende, skrigende, knurrende og stønnende lægger de sig ned paa de sammenbøjede Ben, opfordret dertil ved deres Herrers ejendommelige Strubelyde og nogle moderate Piskeslag; brølende finder de sig i at tage den for dem be- stemte Byrde paa deres puklede Ryg, brølende rejser de sig, naar de er bievne lastede. Ikke faa af dem forsøger ved at sparke og bide at blive den besværlige Byrde kvit, og deres Driveres utrættelige Taal- modighed er i saa Tilfælde nødvendig for at tæmme saa halsstarrige Væsener. Med Taalmodighed og Behændighed kommer man dog til Bette med de fleste Kameler. Saa snart det opsætsige Dyr bekvennner sig til at lægge sig ned, kryber en af Driverne op paa de sammen- bøjede Forben og griber rask fat i den øverste Del af den tandbevæb- nede Mule, for at han, ved at trykke paa Snuden, kan berøve Kamelen Muligheden af at aande; to andre løfter den nøje afvejede Byrde fra begge Sider op i Sadelen; en fjerde anbringer en Stok i Løkkerne paa de Reb, hvormed Pakkerne er sammenbundne; og saaledes er Dyret lastet, inden det véd et Ord deraf. Saa snart alle Lastkamelerne er bievne belastede, tiltræder de deres Vandring. Nu fremføres de velsadlede Travere; enhver Rytter fastgør paa og ved den høje, over Puklen anbragte Sadel, sine uundværligste Rejsefornødenheder ogVaaben og gør sig rede til at bestige sin Ganger. For den uerfarne er dette i Regien en særdeles vanskelig Sag. Ryt- teren maa kaste sig op i Sadelen med et rask Spring; det giver et Sæt i Dyret, saa snart man berører det. I Ryk rejser Kamelen sig nu op først paa Knæerne, umiddelbart derefter paa de lange Bag- ben og endelig ogsaa paa Forbenene. Ved det andet Stød plejer Be- gynderen i Kamelridtet at rammes af sin Skæbne; det vil sige, han slynges af Sadelen, kysser da enten sin Moder, Jorden, eller han falder ned paa Dyrets Hals og holder sig fast her. Kamelen er nu ikke saa