Naturliv

KARAVANER OG ØRKENREJSER. 281 taalmodig eller højmodig, at den vil optage en saadan Hændelse som en Spøg eller et Uheld. Et harmfuldt Skrig baner sig Vej over dens uskønne Læber; derpaa styrter den afSted med det lidet misundelses- værdige Menneskebarn, der hænger ved dens Hals, og ryster sig saa la^nge, indtil den er bleven den ubehændige Rytter kvit med samt hans Bagage. Det varer i Reglen temmelig længe, inden Europæeren vænner sig til i rette Tid at sidde fast i Sadelen ved Overkroppens Bølgen frem og tilbage, naar Dyret springer op. Hvad os angaar, da svinger vi os med en indfødts Behændighed i Sadelen, ansporer med Pisken vore Dyr, som er tøjlede med et fint Bidsel, og sprænger af Sted med Vejviseren i Spidsen. Vore Ride- kameler, slanke og letbyggede Dyr med høje Ben, falder straks ind i det sædvanlige strakte Trav, hvortil de. er bievne vant fra deres tidligste Ungdom, og hvori de i saa Henseende overtræffer ethvert andet Last- dyr. Vore Kameler holder sig ogsaa tæt efter Vejviseren, og alle Dyrene strækker deres smaa Hoveder lige frem. Let kaster de deres Ben frem, og bag ved dem ophvirvles Sand og Smaasten. Rytternes Kapper flagrer for Vinden; Vaaben og Værktøj klinger mod hverandre; opmuntrende Tilraab høres; man føler sit Sind opløftet og befriet. Snart har man naaet Lastkaravanen, som er brudt op tidligere; snart er ethvert Spor af menneskelige Boliger forsvundet: til alle Sider ud- breder den endeløse Ørken sig. Fra alle Sider skarpt begrænset strækker den sig som et vældigt, ejendommeligt Eige over Størstedelen af det nordlige Afrika fra det rode Hav til Atlanterhavet, fra Middelhavet lige indtil Steppen og indeslutter i sit Skød hele Lande, frugtbare Landstrækningør, er tusindfold afvekslende og dog hovedsagelig stedse overalt sig selv lig. Dette Vidunderriges Fladeindhold, er 9 til 10 Gange saa stort som hele Tyskland, 3 til 4 Gange saa stort som Middelhavet; ingen dødelig har gennemforsket eller gennemvandret det overalt; men enhver, som har trængt ind deri og berejst Dele deraf, er i sit inderste Væsen ble ven greben af dets imponerende Majestæt, dets Trylleri og dets Rædsler; enhver, der har sat sin Fod her, selv den mest prosaiske Europæer, bærer i sin inderste Sjæl et uudsletteligt Minde af Solens Straaleglans og brændende Hede om Dagen, den himmelske Fred og de eventyrlige Drømmebilleder om Natten, den glødende, hede, sitrende Lufts Gøglespil og Stormens forfærdelige Styrke. Det er gaaet mange,