Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
LAPLANDS FUGLEBJÆRGE. 21 Lyd, de forenede Stemmer fra utallige Struber. Hvert yderligere Skridt lokkede nye Skarer frem af Jordens Indre. Fra Bjærget ned mod Havet begyndte det at flyve; fra Havet op imod Bjærget sværmede allerede utallige Masser. Af Snesene var der bleven Hundreder, af Hundrederne Tusinder, og Hundredtusinder voksede vedblivende op af den brungrønne Jordbund. En Sky, ikke mindre tæt end den over Holmen, indhyllede hele Bjærget, saa at det syntes forvandlet til en kæmpemæssig Bikube, om hvilken ikke mindre kæmpemæssige Bier summede. Jo længere vi kom, desto mere storartet blev Skuespillet. Hele Bjærget blev levende. Hundredtusinder af Øjne iagttog os, Freds- forstyrrerne. Fra alle Ender og Kanter, fra alle Kroge og fremsprin- gende Klippestykker, fra alle Revner, Huler og Huller vældede det frem tilhøjre og tilvenstrø, over os og under os; i Luften som paa Jorden vrimlede det af Fugle. Fra Bjærgets Vægge saavelsom fra dets Top styrtede uafbrudt Tusinder sig ned i Havet i saa tætte Masser, at de dannede ligesom et sammenhængende Tag over vore Hoveder, Tusinder kom, Tusinder gik, Tusinder sad, Tusinder svævede ved Hjælp af Vingerne afsted paa den mest yndefulde Maade; Hun- dredtusinder fløj, Hundredtusinder svømmede og dykkede og atter Hundredtusinder afventede de Fodtrin, som ogsaa skulde opskræmme dem. Det vrimlede, surrede, dansede, fløj, krøb og kravlede omkring os, saa at man var nærved at tabe Næse og Mund, og Øjnene vægrede sig ved at gøre Tjeneste, saa at selv den prøvede Skytte, som forsøger paa at vinde et Bytte blandt disse Tusinder, bliver ladt i Stikken af sin Kunst. Bedøvede, næppe os selv mægtige, skred vi videre, indtil vi endelig naaede Toppen. Vore Forhaabninger om deroppe omsider at komme til Besindelse og faa Ro til at anstille Iagttagelser gik foreløbig ikke i Opfyldelse. Ogsaa her vrimlede og surrede det, som det havde gjort nede langs Klippevæggen, ogsaa her omgav den af Fugle dannede Sky os saa tæt, at vi saa Havet under os ligge uklart og ubestemt som i en Slags Skumring., Først et Par Jagtfalke, der havde opslaaet deres Rede paa en af de nærliggende Klippevægge, for- vandlede pludselig det mærkværdige Skuespil. Overfor os havde Alkerne, Teisterne og Lunderne ikke vist nogen Frygt; men ved deres velbekendte og forhadte Fjenders Optræden styrtede den tætte Sky som paa Kommando med ét ned i Havet, og der blev klart og frit