Naturliv

I LAPLANDS FUGLEBJÆRGE. (1 for Blikket. Utallige mørke Punkter, Hovederne af de i Havet svøm- mende Fugle stak op af Vandet og afbrød Bølgernes blaagrønne Farve, og deres Mængde var saa stor, at vi fra Toppen af det over tre Hundrede Fod høje Bjærg ikke kunde opdage, hvor Sværmen holdt op, ikke kunde iagttage, hvor Havet var frit for Fugle. For at kunne anstille en omtrentlig Beregning', udvalgte jeg mig med Øjet en lille Firkant og begyndte at tælle Punkterne i denne. Der var over Hundrede. Jeg satte hurtigt i Tankerne lignende Firkanter ved Siden af hverandre og kom til Tusinde; jeg havde imidlertid kunnet danne mange Tusinder af saadanne Firkanter, og det af Fugle be- dækkede Rum var endnu ikke optaget. Nu saa jeg da de Millioner, hvorom man havde talt; men kun i nogle Øjeblikke frembødes for os Billedet af tilsyneladende kcs snart begyndte Fuglene atter at flyve i Vejret, og1 ligesom før steg der samtidig Hundredtusinder op af det vaade Element for at entre op ad Bjærget; som før dannedes Skyen omkring os; som før omtaagedes vore Sanser. Ude af Stand til at se, bedøvet af den ubeskrivelige Larm omkring mig, kastede jeg mig ned paa Jorden, og fra alle Sider og Kanter kom der nu Fugle strømmende. Fra Hulerne kom der stadig nye frem, ind i dem krøb andre, som vi før havde opskræmt; de slog sig ned rundt om mig; med lystig Forbavselse betragtede de den fremmede Figur under dem; dansende nærmede de sig mig paa saa nært Hold, at jeg forsøgte at gribe efter dem; i enhver Bevægelse, de ejendommelige Fugle gjorde, røbede de Ynde og Skønhed. Med Forbavselse kom jeg paa det Rene med, hvor stiv og kold selv de bedste Afbildninger er, thi jeg iagttog hos de besynderlige Skikkelser en Bevægelighed og en Livlighed, som jeg ikke havde tiltroet dem. Ikke et Øjeblik sad de stille, de be- vægede i det mindste Hoved og Hale uophørligt i alle Retninger, og deres Konturer og Former blev ligefrem til kunstneriske Linier. Det var, som om den Passivitet, hvormed jeg hengav mig til mine Be- tragtninger, maatte gengældes fra deres Side med den mest uind- skrænkede Fortrolighed. Jeg omgikkes med disse Tusinder omkring mig, som om de var almindelige Husdyr, og Millionerne skænkede mig tilsidst ikke mere Opmærksomhed, end om jeg havde været en af deres egne. I atten Timer blev jeg paa dette Bjærg for at lære Alkernes Liv at kende. Da Midnatssolen stod stor og blodrød paa Himlen og M