Naturliv

284 KARAVANER OG ØRKENREJSER. dog staar Ørkenbjærget næppe tilbage for dette, i ethvert Tilfælde ikke i imponerende Majestæt. Ethvert enkelt Lag, enhver Farveskiften af disse gør sig gældende. Og dog er det mindre disse livligt farvede, stundom skarpt fra hverandre adskilte Lag, men i langt højere Grad de af det stadigt slibende Sand fremkomne underligt, dristigt tegnede Klitter, Spidser, Revner og Kløfter i Ørkenbjærget, paa hvilke Himlens Lys fremtrylle! det vidunderligste Farvespil. Der er en uafbrudt Vekslen mellem Lys og Skygge, en stadig Opstaaen og Forsvinden af Farver og Toner, saa at Sjælen ligesom føler sig beruset deraf. Ogsaa Ørkenbjærgene gløder i Purpur ved den første og sidste Solstraale, og- saa over dem aander det fjærne sin blaa æteriske Duft: ogsaa de faar Liv i Lyset. Andre Steder er Ørkenen paa store Strækninger flad eller svagt bølgeformig. Milevidt bedækkes den af tint, guldgult Sand, hvori Mennesker og Dyr synker flere Tommer ned. Her ser man ofte ikke et Græsstraa, ikke et levende Væsen. Den blaa, ensformige Himmel hvælvør sig som et Tag over denne gyldne Flade og bidrager væsentlig til at give saadanne Egne en vis Lighed med Havet; thi ogsaa dér udjævnes snart de i den nedtrykte Spor af Ørkenskibet; ogsaa dér savnes enhver tydelig Vej, enhver Antydning af en saadan; ogsaa for Ørkenen er Kompasset blevet opfundet. Mere afvekslende, skønt ikke behageligere, er saadanne Steder, hvor jordblandet Sand danner Jordbunden og frembringer den giftige Kolokvint eller den lægedoms- kraftige Sennah; her afveksler langstrakte, lave Høje med smalle Sænkninger, og begge bedækkes af en frisk Beklædning af de nævnte Planter. Mennesker og Dyr undgaar saadanne Steder, fordi Vandreren saavel som Kamelen ofte synker flere Fod dybt ned i den løse Jord- bund. Andre Steder derimod er bedækkede af grovkornet Kisel eller Flintesten; nogle ogsaa af stærkt jernholdige og med Sand fyldte, hule Kugler, der ser ud, som om de var formede af Menneskehaand, og hvis Dannelse endnu ikke med Sikkerhed kan forklares. Paa saadanne Steder, hvor Ørkenvejen er fast og bestaar af jævnt løbende Kamel- stier, træder Tusinder af Kvartskrystaller for Dagen, enten enkeltvis eller samlede i Bunker, og de ligner da Brillantroser, ordnede af Kunstnerhaand. Med dem driver Solen sit Trolddomsspil; thi saadanne Strækninger tindrer, blinker og lyner, saa det blændede Øje maa vende sig fra dem. I de dybeste Sænkninger dannes endelig Jordbunden af