Naturliv

KARAVANER OG ØRKENREJSER. 291 kende igennem alle Klæder, hvor omhyggeligt man end liar klædt sig til Beskyttelse imod den. Under det tætte Dække strømmer Sveden ud over hele Legemet, ved Armenes og Benenes lettere Beklædning fordamper den. Tungen klæber til Ganen. Vand, Vand, Vand! er den eneste Tanke hos den, der endnu ikke har lært at bære saadanne Besværligheder. Men Vandet føres ikke med i Jærnbeholdere eller Flasker, men i Sække den ene Dag efter den anden i Solhede og paa Kamelrygge og er som Følge deraf mere end lunkent, ildelugtende, tykt og brunt og, da det smager af Læder og Kolokvinttjære, tillige ildesmagende, modbydeligt, ja endog kvalmende. Saadant Vand giver ingen Vederkvægelse, men foraarsager kun nye Ubehageligheder, ja endog heftige Mavesmerter og gør derfor Trangen til en eller anden Drik endnu mere brændende; men Vandet lader sig lige saa lidt for- bedre som erstatte. Dets gennemtrængende Lugt og Smag trodser alle Forsøg paa at nyde det i Form af Kaffe og The eller blandet med Vin eller Brændevin; den ublandede Vin eller Brændevin forøger kun den brændende Tørst og den trykkende Hede. Den rejsendes Tilstand bliver kvalfuld, endnu inden Solen har naaet Middagshøjden; men om end Europæeren aldrig vænner sig til Sækkevand, vænner lian sig dog snart til den Hede, der i Begyndelsen syntes umulig at udholde; lian vænner sig saa meget før til Rejsens Besværligheder, jo mere han vokser sammen med det Dyr, paa hvilket han rider. For Fremtiden sørger han for rent Vand, og da klager han næppe over Varmen og sikkert ikke over Rejsens Besværligheder. Behageligt hvilende, om end ublidt vækket af de opbrydende Kamelers brølende Klagetoner, lader den rejsende, der er hjemme i Landet, Lastkamelerne drage i forvejen. Vederkvægende Legeme og Sjæl med Kaffe og Tobak bestiger han sin Dromedar og jager saa med sine Ledsagere saa hurtigt af Sted, som Dyret vil løbe. Der veksles ikke et Ord; man hører kun Sandets Knirken under Kamelernes spænstige Hovballer, deres kraftige Aandedræt og deres dumpe, brummende og stønnende Lyde. Paa et Øjeblik har man naaet Lastkaravanen og faaet et betydeligt Forspring. En Gazelle græsser ganske nær ved Vejen og giver Haab om et her meget velkommen Bytte. I nydelige Spring danser Ørken- digterens legemliggjorte Tanke foran de efterfølgende Ryttere, og bag- efter traver med lange Skridt de stærkt fremadstræbende, pustende Kameler. Vildtet viser sig ganske roligt og ubekymret og tillader, at 19*