Naturliv

KARAVANER OG ØRKENREJSER. 299 for mig, den Rebekka, som havde været til for Tusinder af Aar siden, lyslevende og i uvisnelig Ungdom, en anden end den, hvorom Skriften taler, og dog den samme. Ved en Karavanes Ankomst samles alle Beboerne i en saadan temporær Koloni. Den ældste træder frem og byder Hilsen og Fred, og derefter hilser alle de andre de fremmede velkommen. Derpaa byder man paa det kosteligste, som disse begærer: friskt Vand, byder alt, hvad man har, og byder det med Maadehold og værdig Venlighed, uden at være hverken paatrængende eller uvilligt. Begærligt drikker de rejsende i lange Drag det vederkvægende Vand; utaalmodigfc trænger ogsaa Kamelerne sig hen til Vandstedet, skønt de af Er- faring burde vide, at de først plejer at allæsses, tøjres og slippes paa Græs, inden man forunder dem efter 4 til 6 Dages Afholdenhed atter engang at faa slukket deres Tørst. Man spilder ej heller ved Vand- stedet en eneste overflødig Draabe, giver dem derfor først det muligt tilbageværende Vand i Sækken og vander dem først, efter at man har fyldt alle Sækkene med Vand, idet man først og fremmest maa tage Hensyn til det tilstedeværende Vandforraad og først i anden Række til Dyrets Behov. Kun ved særdeles vandrige Brønde stiller man deres, som det synes, umættelige Begær og ser da ikke uden Morskab, hvorledes de, uden at se op, suger Vandet til sig og derpaa med ejendommelige, uskønne, ved deres Lænker afmaalte Spring skynder sig henimod det ikke mindre eftertragtede Græs for ogsaa at tilføre deres Mave, der straks buldrer som en halvfuld Tønde, nogen Føde. For de rejsende og Lejrens Beboere begynder nu en virkelig Festdag. De første finder friskt Vand, muligt ogsaa Mælk og Kød som Krydderi paa den længselsfuldt ventede Rast og Hvile; de sidst- nævnte hilser enhver Afbrydelse i deres i de gode Dage saa ens- formige Liv velkommen. Nogle af Kamelførerne har i det nærmeste Telt fundet Ørkenboerens kæreste Instrument, Tamburinen eller den femstrengede Cither og forstaar mesterligt at sætte Akkompagnement til deres simple Sang. Sangen lokker Lejrens Kvinder frem, og slanke, smukke Evadøtre, Hustruer og unge Piger, trænger sig spørgende omkring de fremmede Mænd, fæster deres mørke Øjne paa dem og deres Ejendele, forhører sig uden Snerperi baade om det ene og det andet. Væbn Dit Hjærte, o fremmede, disse Øjne vilde ellers sætte det i Brand! de er endnu skønnere end Gazellens; disse Kvindelæber