Naturliv

324 LAND OG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER. Denne, Mohammed-Bei el Defterdar, af Nubierne endnu den Dag i Dag kaldet »el Djelad«, Bøddelen, ilede nu med hele sin Stab til Scheedi, slog for anden Gang Nubierne og ofrede derpaa over Halv- delen af det ulykkelige Lands daværende Beboere for sin umættelige Hævn. Det lykkedes Leopardkongen at undkomme til Habesch; men hans Undersaatter maatto bøje sig under den fremmede Despot, og deres Børn opvoksede, for at benytte mig af min Hjemmelsmands Udtryk, »i deres Fædres Blod». Siden disse ulykkelige Dage er Nu- bierne bievne deres Undertrykkeres lydige Tjenere. Nubierne eller, som de selv kalde sig, Barabraerne, er middel- høje, slanke, velvoksne Folk med forholdsvis smaa, veldannede Hænder og Fødder, i Reglen smukke Ansigter, som faar et eget Præg ved de mandelformige Øjne, den høje, lige eller krogede, kun ved Næseborene noget brede Hæse, og den aflange Hage; de har let kruset, men ikke uldagtigt Haar, samt en Hudfarve, der skifter mellem kobberbrun og mørkebrun. Deres Holdning er let, deres Gang spænstig og svævende, de bevæger sig i Almindelighed med Ynde og Behændighed og ad- skiller sig derved betydeligt til døres Fordel fra Negrene i de øvre Nillande, ja endog fra Fungis i Østsudan. Mændene afklipper enten deres Haar fuldstændigt eller lader en lille Tot blive tilbage paa Issen og beskytter Hovedet med en tætsluttende, hvid Hue, Takhien, over hvilken de ved højtidelige Lejligheder bærer et turbanlignendø, hvidt Tørklæde; et 9 til 13 Alen langt Stykke Tøj tjener som Beklædning lor Overkroppen; korte Benklæder og Sandaler, paa Højtidsdage en blaa eller hvid Talar udgør de øvrige Klædningsstykker; en paa venstre Arm baaren Dolkekniv og paa Rejser Lansen er Mandens Vaaben; nogle Skindruller, i hvilke der gemmes Amuletter, og nogle smaa Sværd, der hænger i en Snor omkring Halsen, udgør hans eneste Prydelse. Kvinderne ordner deres Haar i Hundreder af smaa, fine Fletninger og indgnider disse rigeligt med Faaretalg, Smør eller Ricinus- olie og udbreder derfor i lang Frastand en for os uudholdelig Lugt, de tatoverer adskillige Dele af Ansigtet og Kroppen med Indigofarver, ofte Læberne blaa og altid Indersiderne af Hænderne røde, pryder Halsen med Glasperler, Rav- og Karneolkæder, Amuletter og sligt, Smalbenet med Ringe af Tin, Elfenben eller Horn, Overlæberne, Næseborene og Fingrene med Sølvringe; de slaar omkring Hofterne i Stedet for Ben- klæder et Skørt, der naaer ned til Vristerne, og kaster et Tørklæde