Naturliv

LAND OG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER. 325 i maleriske Læg omkring Bryst og Skuldre. Drengene gaar ganske nøgne indtil deres sjette Aar. Pigerne bærer fra det fjerde Aar et meget klædeligt Forklæde, der bestaar af fine Skindstrimler og ofte er besat med Glasperler eller Muslingeskaller. Alle i Floddalen bosatte Nubiere bor i lirkantede, mere eller mindre terningformede Bygninger, der enten er opførte af soltørret Tegl eller ogsaa bestaar af et med Halm overdækket let Træstillads. I Reglen indeholder disse Boliger kun et eneste Rum, har kun en lav Dør, og i Stedet for Vinduer er der ofte kun smaa Glughuller, ligesom de i øvrigt er indrettede ganske simpelt. En høj Liggeplads af sammen- snoede Skindstrimler eller Bast, den saakaldte Aukareb, nogle simple Kister, fortræffeligt forarbejdede, endvidere vandtætte Kurve, Lædersække ug Urner til deri at opbevare Vand, Durraøl og Palmevin, Haandkværne eller Rivestene til Malning af Sæden, Jærn- eller Lerplader til Brød- bagning, Græskarskaale, en Økse, et Bor, nogle Hakker saavel som Maatter, Forhæng og Sengetæpper etc. udgør Hnsgeraadet; dog træffer man ogsaa hist og her paa Skaale og flade, flettede Tallerkener med tilhørende Laag. Nubiernes Føde bestaar fortrinsvis, paa sine Steder udelukkende, af Plantestoffer, Mælk, Smør og Æg. Den oftere revne end malede Sæd bearbejdes til en Dejg, og denne bages til Brødkager, der spises enten uden Tilsætning, eller med Mælk eller tykke Supper af forskellige Slags Planter, i bedste Tilfælde med kogte Trevler af de i Forvejen soltørrede Kødskiver og adskillige stærke Krydderier. Langt mere umaadeholden end i Henseende til Spiserne viser Nubieren sig, naar Talen er om at drikke; thi enhver berusende Drik, enten den saa er af hjemlig eller af fremmed Oprindelse, finder i ham en ivrig Dyrker. De Sæder og Skikke, der er ejendommelige for Beboerne af den mellemste Nildal, røber for Tiden en ejendommelig Sammensætning af nedarvede og erhvervede Vaner. Stilfærdig, som han er, bøjer han sig lige saa villigt i det for ham fremmede, som han synes at glemme det oprindeligt hjemlige. Bekender af Islam er han mere af Navn end i Virkeligheden. Den strænge Fastholden af visse Troessætninger kender han lige saa lidt som Ufordragelighed mod anderledes troende. Før han er indtraadt i Mands- eller Oldingealderen, udøver han sjælden Profetens Bud og sikkert aldrig med de arabiske eller tyrkiske Stam- mers varme Pligtiver. Han omskærer sine Drenge, bortgifter sine