Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
332
LAND OG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER.
tilkaster man den en Tovende og sparer den saaledes Tid og Arbejde.
Snart ligger derpaa en 3—4 o. fl. fortøjede under samme Klippe,
og alle danser og gynger de op og ned; men nu er det samlede Mand-
skab talrigt og stærkt nok til fuldstændigt at kunne iværksætte Over-
farten. Dobbelt saa mange Matroser, som hvert Fartøj fører, besætter
alle de nødvendige Poster paa en Baad; de andre svømmer, vader og
klatrer, idet de trækker Trosserne efter sig, til en Klippe oven for
Faldet og slæber, idet de lægger deres Kræfter til Sejltrykket, den
ene Baad efter den anden op ad det brusende Fald. Hist og her og
nu og da er vel Sejltrykket tilstrækkeligt til at naa Maalet; men
under saa gunstige Forhold kan ugunstig Vind medføre stor Fare
for Fartøj og Besætning. Ofte maa en Baad blive liggende i Timer,
ja i Dage, midt i Bølgevældet og afvente gunstig Vind. Da kan man
ved enhver Klippe se en Baad fortøjet, uden at den ene er i Stand
til at hjælpe den anden.
Flere Gange har jeg været tvungen til at opslaa mit Natteleje
paa en af de sorte Klipper, da den heftige Gyngen og Kysten af den
i Faldet op og ned dykkende Baad forhindrede al Søvn. Man kan
næppe tænke sig en ejendommeligere Soveplads, end en saadan er.
Jordbunden, paa hvilken man hviler, synes at ryste af de mod den
vældende Vandmasser; Bølgernes Brusen og Susen, Brølen og Tordnen
overdøver enhver anden Lyd: stum sidder eller ligger man paa sit
1 æppe midt mellem sine Rejsekammerater. Som af en forbidragende
1 aage bredes der ved hvert Vindstød en fin Dugregn hen over
Klippen, og den oplivende Lejrild kaster et ejendommeligt Lys hen over
Sandmasserne og det mørke Vand, der skummer ved alle fremsprin-
gende Hjørner og Kanter, men lader alle de i Skygge liggende Hvirvler
og Fald fremtræde endnu uhyggeligere, end de er. Ku og da kan
man faa den Tanke, at der aabnes Hundreder af Svælg for at opsluge
det stakkels Menneskebarn. Dog, dettes Tillid er stærk som den
Grund, hvorpaa det har opslaaet sin Lejr. Hvor meget end den vældige
Flod drøner og Brændingen bruser, saa hviler man dog trygt paa disse
Klipper, som i Aartusinder har trodset begge. Men dersom Tovet
skulde briste, og den frelsende Baad slynges mod den næste Klippe
og dér slaas i Stykker? Saa kommer der en anden og bringer de skib-
brudne i Land. Man kan sove rolig trods saadanne og lignende
Tanker og trods Bølgernes Brusen; thi Faren indgiver Mod og Modet