Naturliv

EN REJSE 1 SIBERIEN. 343 Maler vilde have hilst med Henrykkelse, ligesom jeg gjorde. Tiggere, som, naar de begærede en Almisse, blottede cleiøs Hoveder og med deres skaldede Isse og deres lange, ærværdige Skæg, med det nu først synlige Smuds paa deres Legeme og deres pjaltede Dragt, trem- traadte som Sctci typiske Ur- og Forbilleder paa vørdensforagtende Helgene, at jeg aldrig kunde vende det døve Øre til deres Bønner, men stadigt tilkastede dem en Skærv, kun for at blive belønnet med deres Tak, et tre til ni Gange gentaget Korsets Tegn — et Korsets Tegn, saa udtryksfuldt og saa præget af Overbevisning, at en virkelig Helgen aldrig vilde kunne have gjort det anderledes. Ogsaa Dyreverdenen traadte mere frem i Byerne end paa Marken ja endog i de Skove, gennem hvilke vi færdedes. Derude holdt Vinteren endnu alt Dyreliv lænket, der var alt stille og dødt; foruden Krager og Guldspurve saa vi næsten ingen Fugle og i Sneen næppe noget Spor af Pattedyr; i Byerne blev vi dog i det mindste budt velkommen af de nette Alliker, Tagenes smukkeste Prydelser, Ravnene, i vor Hjemstavn sky Skovbeboere, her Byfolkets Hverdagsgæstei, Skader og nogle andre Fugle foruden alle Husdyr, af hvilke fremfor alt de frit omkringgaaende Svin forstod at tiltrække sig vor Opmæiksomhed. Efter 14 Dages uafbrudt Rejse, uden at have nydt nogen rolig Søvn eller styrkende Hvile, uden tilstrækkelig Føde, ligesom mørbankede i alle Lemmer, naaede vi, efter at vi til Fods havde overskredet Volgas paa flere Steder bristede Isdækko, til Kasan, Tatarernes gamle Hovedstad, hvis tredive Taarne allerede Dagen før havde glimret os venligt i Møde. Jeg troede mig henflyttet til Østerland. Fra Minareterne og de hist ug her fremtrædende, spidse Trætaame lød mig atter i Møde Kaldelsen til den Bøn, som Islam foreskriver sine Tilhængere. Mellem turbanprydede Mænd skyndte sortøjede Kvinder sig at Sted, idet de ængsteligt tilslørede sig for disse, men nysgerrigt afslørede sig lur os; i Basarvrimlen bevægede gamle og unge sig frit og sorgløst, ganske som i Østerland. Kun de mange pompøse Kirker, blandt hvilke Klosterkirken, med Billedet af den »ikke af Menneskehænder forfær- digede sorte Guds Moder«, er særligt fremtrædende ved Beliggenhed og‘ Bygningsmaade, vilde ikke pcisfee til dette østølIcindske Billede, hvor tydeligt man torøvrigt mærkødø, ät kristne og' MohiiuiincdiiiiGiL lioi levede sammen i største Endrægtighed,