Naturliv

EN REJSE I SIBERIEN. 345 Side der er indgravet Ordet Europa og paa den østre Asien, faar at vide, at vi har overskredet vor egen Verdensdels Grænse. Under Glassenes Klang sender vi i Tankerne en Hilsen til vore kære i Hjemmet. Det venlige Jekaterinenborg med sine Guldsmelterier og Sten- sliberier fængsler os kun en kort Tid, trods dets Beboeres Gæstfrihed; thi stedse kraftigere gør Foraarets Nærmelse sig gældende, og stedse løsere og mørere bliver Isen paa Floderne og Strømmene, der lige ind- til det langt borte liggende Tomsk endnu skal tjene os til Bro. Uden at raste skynder vi os videre over Sletterne inden for de asiatiske Dele af Guvernementet Perm, indtil vi naaer dettes Grænse og dermed er inde i Vestsiberien. Her ved den første Poststation venter Kredskaptajnen i Tjumen os, for paa Statholderens Vegne at byde os velkommen og ledsage os gennem sin Kreds; i dens Hovedstad finder vi en rig Mands Hus sat i Stand til vor Modtagelse. Fra nu af faar vi at vide, hvad russisk Gæstfrihed vil sige. Ogsaa hidtil var vi paa alle Steder bievne gæstfrit modtagne, gæstfrit beværtede; fra nu af er overalt de højeste Embedsmænd i Kredsen ivrigt virksomme med at gøre alt saa godt som muligt for os og de fornemste Huse aabne for at modtage os. Man har behandlet os som Fyrster, kun fordi vi beskæftigede os med videnskabelige Forskninger. Hvor taknemmeligt vi end erkender dette, kan vi ikke varmt nok udtrykke vor Taknemmelighed, dertil savner vi Ord. Paa (len anden Side Tjumen, paa hvilket Sted vi blev i tre Dage, for at tage de landsforvistes Fængsler, Læderfabrikkerne og andre Se- værdigheder i den første siberiske By i Øjesyn, viste Bønderne os, hvorledes de endog forstaar at overvinde Floderne. Det sig nærmende Foraar havde øvet sin Virkning ogsaa paa Pschyma, og Isstykker be- gyndte at sætte sig i Bevægelse; men vi maatte først overskride Floden. Ventende paa os stod alle Beboerne i Byen Romanoffskoye med blottede Hoveder langs med Pschyma, ventende paa os maatte ogsaa denne slaa sig til Taals, inden den fik rystet sine Islænker at sig. Med lige saa megen Behændighed som Dristighed, havde man slaaet en Kødbro over den til Dels allerede isfri Flod, idet man benyttede en stor Baad som Underlag og med stærke Tove og Reb havde fast- gjort ved denne Bro de Isflager, som man mistænkte for at ville løsne