Naturliv

346 EN REJSE I SIBERIEN. sig og flyde ned ad Strømmen. Raske Hænder spændte det Femspand fra, der udkrævedes til Dagsrejsen, tog fat i Hjulakslerne og Egerne og førte den ene Vogn efter den anden over den gyngende Bro, der bugtede sig bølgeformig og knagede og sukkede. Den havde opfyldt sit Øjemed, og saa gik det rask videre gennem Vand og Sne, Ler og Smuds, over Flydebroer og Is. Mindre medgørlig viste Tobol sig, som vi vilde overskride Lang- fredag den 14. April. Ogsaa her havde man truttet alle nødvendige Forholdsregler for at hjælpe os over, ja endog allerede fraspændt en af vore Vogne og rullet den ned paa Isdækket, da dette bragende sprang itu og nødte til et skyndsomt Tilbagetog. Muntert havde Klokkerne i Buerne klinget, da vi forlod Jalutoroffsk, sørgeligt ringede de os atter tilbage til denne Kredsstad, og først Paaskedag kunde vi ved Hjælp af en Færge sætte over den storo Flod. ■ Derpaa gik det videre; foran os eller bag os afkastede Floden sit Vinterdække; kun den frygtede Irtisch laa endnu stivnet og sikker under os, og saaledes naaedc vi Omsk, Hovedstaden i Vestsiberien, efter en mere end maanedlang Rejse uden videre Hændelser. Efter at vi i Omsk havde set, hvad der var at se: Gader og Huse, Kadetbygningen, Musæet, Sygehuset, Soldaterfængslet og adskilligt andet, kørte vi videre ad den langs med den højre Irtischhred løbende Vej til Sømipalatinsk, som forbinder Byerne paa den saakaldte Kosaklinie. Allerede mellem Jalutoroffsk og Omsk var vi kørte over en Steppe, Ischimsteppen; nu omgav den os paa alle Sider, og hver Hat farvedes Himlen rød af det antændte fjorgamle Græs. Langs med Irtisch drog Trækfugle umiddelbart bag ved den mod Nord drivende Is; Vandfugle opfyldte alle Vandløb og Steppe- søer med deres Skarer; forskellige Lærkearter flagrede i tætte Flokke omkring vor Vej; de nydelige Steppefalke havde allerede taget deres Sommeropholdsstedør i Besiddelse, Foraaret var blevet til Virkelighed. I Semipalatinsk havde vi det Held i Guvernøren, General v. Pol- toratski, at tinde en varm Ven og Velynder af vore Bestræbelser, i hans Gemalinde den elskværdigste Værtinde, vi kunde tænke os. Ikke tilfreds med at have beæret os med den venligste og mest gæstfri Modtagelse, besluttede Generalen paa den for os behageligste Maade at gøre os bekendt med Hovedparten af Befolkningen i sit