Naturliv

EN KEJSE I SIBIL RI EN. 347 Distrikt, Kirgiserne, og foranstaltede i dette Øjemed en storartet Jagt paa Argalier eller vilde Faar, der er næsten dobbelt saa store som vore tamme Faar. Den 3. Maj brød vi op til denne Jagt, satte over Irtisch og kørte ad den store Landevej til Taschkent ind paa Kirgisersteppen. Efter en 16 Timers Rejse havde vi naaet Jagtdistriktet, en bjærgrig Steppe- egn, opfyldt af Klipper; kort efter stod vi ved den for vor Skyld op- rejste Aul eller Jurtelejr, venligt hilste af Fru Generalinden, som Dagen før var rejst derhen for at modtage os, saavelsom af henved tredive kirgisiske Sultaner, Menighedsforstandere og deres talrige Følge. I de følgende tre Dage gik det livligt til i Arkatbjærgene. For Kirgiserne, der holder meget af Festligheder, var der nu oprundet virkelige Højtidsdage, for os ikke mindre. Dale og Bjærge genlød af Hovslagene fra de mere end firsindstyve Ryttere, som de to næste Dage drog ud paa Jagt Solen straalede, saa snart den viste sig, paa brogede, ejendommelige Dragter, der hidtil skjultes af Pelse, og en livlig Vrimmel fyldte alle Dale og Bjærgstrøg. Med deres bedste Løbere, deres paa- lideligste Pasgængere, tamme Ørne, Vindspillere og Kameler, med Citherspillere og Lejlighedsdigtere, Brydere og andre Kæmper havde de indfundet sig, disse engang saa frygtede Kirgisere, hvis Navn be- tyder hverken niere eller mindre end Røvere, i Dag det russiske Riges medgørligste, mest trofaste og nøjsomme Undersaatter. 1 Grupper og Flokke sad de sammen en og en, skarevis sprængte de hid og did, overmodigt tumlende deres Heste; med den mest spændte Opmærk- somhed fulgte vi Brydekampene, med den livligste Interesse de af Drenge redne Væddeløbsheste; med Dygtighed og Forstand ledede de Jagten, med Henrykkelse lyttede de til Lejlighedsdigterne, som besang den. En Kirgiser havde allerede før vor Ankomst nedlagt en Argali; et andet Dyr førte Jagtlykken hen foran min sikre Bøsse. Det var denne Jagtlykke, som inspirerede Improvisatoren. Hans Vers var ganske vist ikke særdeles indholdsrige og dybttænkte, men ikke desto mindre saa ejendommelige, at jeg optegnede dem for at faa en første Prøve paa kirgisisk Digtekunst. Medens Manden sang, over- satte en Tolk det paa russisk, Generalen paa tysk, og da Sangeren havde sluttet, havde ogsaa jeg stenografisk fæstet hans Ord paa Papiret.