Naturliv

350 EN REJSE I SIBERIEN. med os, foruden de under Anførelse af vor ny Eskorte chef, Major Tischanof, fra Sachan ankomne 30 Kosakker og vore gamle kirgisiske Venner, yderligere opbudt en halv Sotnia Kosakker fra Batki, og som Følge deraf drønede den hidtil saa øde og stille Steppe under Hov- slagene af en hel lille Hær. Alle vore Kirgisere red den Dag i Høj- tidsdragt, og deres sorte, blaa, gule og røde med Sølv- og Guldgaloner besatte Kaftaner kappedes i Glans med de os ledsagende, russiske Officerers glimrende Uniformer. Ved den nylig dragne Grænse ven- tede en kinesisk Kriger af høj Rang for at hilse paa os, vendte der- paa om og jog, saa hurtigt som Hesten kunde løbe, tilbage igen, for at melde vor Ankomst for sin Herre. Over Stenbunker og Ruiner, mellem halvt omstyrtede og faldefærdige Bygninger, men ogsaa mellem blomstrende Haver, skred vore Hestes Hove, da vi naaede Staden. Hæslige Mongolansigter grinede os i Møde, Kvinder af ligefrem afskræk- kende Grimhed saarede i høj Grad min Skønhedssans. Uden for Stat- holderens Residens samledes Toget; vi standsede uden for den brede Port og bad om Tilladelse til at maatte komme ind. Midt for Porten hævede der sig en kunstfærdigt sammensat Mur med et vidunderligt Dyrebillede! Midten; til højre ogvenstrederfor laa der paa Jorden kinesiske Marterredskaber. En Tjener bød os træde ind, men gav samtidigt Kosak- kerne og Kirgiserne et Vink, at de skulde blive udenfor. Statholderen modtog os med den største Højtidelighed i sit Gemak, der paa én Gang- tjente som Beboelsesværelse, Arbejdsværelse og Domsal. Bevarende en høj Mandarins hele Værdighed, meget ordknap, kun nu og da frem- stødendø nogle enkelte, afbrudte Lyde, der da stedse ledsagedes af et venligt Grin, rakte han os Haanden og bod os sidde ned ved Frokost- bordet, der var dækket med The og utallige Smaafade og havde nogle højst underlige Retter at opvise. Ris, adskillige i Olie nedlagte og tørrede Frugter, Svinekød i Skiver, saa tynde som Blade, tørrede Rejehaler samt en Mængde ubestemmelige Lækkerier og søde Sager udgjorde Maden, en fortræffelig The og noget afskyeligt Onkel- lugtende Risbrændevin, der var lige saa stærkt som Spiritus, Drikke- varerne. Efter Frokosten, der, takket være et rigeligt og velsmagende Maaltid, som jeg havde været saa forsigtig at nyde i Forvejen, i det mindste for mig løb af uden skadelige Følger, blev der bragt Vand- piber omkring, hvorefter vi tog alle tænkelige og utænkelige Gen- stande i Værelset og det tilstødende Gemak i Øjesyn: Landskabs- og