Naturliv

Tundraen og dens Dyreverden. Rundt om Nordpolen slynger der sig et bredt Bælte ugæstfrit Land, en Ødemark, som, ikke Solen, men Vandet har gjort til det, den er. Oppe ved Polen gaar denne Ødemark lidt efter lidt over til udstrakte Issletter, imod Syd til halvt forkrøblede Skove; selv bliver den til Sne- og Ismarker, naar den lange Vinter indtræder, hvorimod lavstammede I ræer kun i de dybeste Dale og paa de mest solbeskin- nede Steder vover Kampen for Tilværelsen. Dette Land er det, man kalder Tundraen. Det er et ensformigt Billede, som jeg forsøger at tegne, idet jeg nu skrider til at skildre Tundraen, et Maleri graat i graat, som (log ikke er blottet for al Skønhed; det er en Ørken, lier er Tale om, mon en Ørken, i hvilken dog det Liv, som har slumret i mange Maaneder og ligesom har været banlyst derfra, fra Tid til anden giver sig til Kende i en vidunderlig Fylde. A ort Sprog ejer ikke noget fuldt betegnende Udtryk for Ordet 1 undra. 1 undraen er hverken Hede eller Mose, hverken Sump eller Morads, paa hvor mange Steder den end kan minde om baade det ene og det andet. Man har forsøgt at kalde den »Mossteppe«; men Udtrykket er kun rigtigt, naar man opfatter Begrebet Steppe i dets mest udstrakt^ Betydning. Efter min Mening ligner Tundraen mest de Moser, som man træffer — og undgaar — paa Højfjældenes brede Plateauer; men ogsaa fra disse Sumpe afviger den i flere væsenlige Henseender, eftersom den er aldeles enestaaende i sit Præg. Om man vil, kan man inddele den i Lav- og Høj tundraen; Forskellen mellem Landet under og over en absolut Højde af tre Hundrede Fod, er dog paa Tundraen mere tilsyneladende end virkelig.