Naturliv

368 EN REJSE I SIBERIEN. En Schanian, som vi længere oppe ved Ob traf beskæftiget med at fiske, og som baade gav os Prøver paa sin Kunst og sin Visdom, spaaede os, efter at han med sin dumpe Tromme havde besværget Jamaul, Gudernes ham bevaagne Sendebud, at vi allerede næste Aar vilde komme tilbage til det ugæstfri Land, vi nys havde forladt, men at vi da vilde vende os i den Retning, hvor Schtschutschja, Boda- rata og Ussa begynder deres Løb. Thi to Kejsere vilde belønne os; vore »ældste« vilde blive fornøjede med vore Skrifter og udsende os paa ny. Men paa denne Rejse skulde ingen Ulykker ramme os. Saa- ledes lød de guddommelige, kun for Schamanen hørlige Ord. Den sidste Del af hans Spaadom slog til. Ganske vist langsomt, men uden ulykkelige Hændelser eller forstyrrende Forhindringer sejlede vi i 23 Dage op ad Ob, i 3 Dage i et efter lang Venten endelig ind- truffet Dampskib op ad Irtischs Bølger. Uden Uheld, om ikke uden Bosvær gik vi over Ural; hurtigt ilede vi med en bekvem Damper ned ad Kama, langsommere førte Fartøjet os op ad Volga. I Nischnij Novgorod, i Moskov, i St. Petersborg blev vi ligesom første Gang venligt modtagne og i Hjemmet hilste med Glæde. Vore »ældste« lod til at være fornøjede med vore Skrifter — men til Tundraen vender vi ikke tilbage, i det mindste ikke jeg.