Naturliv

De hedenske O s tj aker. Let er for Tiden den Kamp for Tilværelsen, som Mennesket har at hestaa i Siberien og let vil den sandsynligvis vedblive at være i Aarhundreder, særlig let i de af Naturen i saa overordentlig Grad be- gunstigede og velsignede Landstrækninger i den sydlige Del af Landet og end ikke særlig haard og vanskelig i de Egne, som vi er vant til at betragte so.m en isopfyldt Ørken. Ganske vist møder Mennesket i den nordlige Del af Vestsiberien et strengt Klima, ganske vist vægrer Jorden, der her i en ringe Dybde under Overfladen for evigt er stiv- frossen, sig ved at bære nærende Frugter, ligesom Solen vægrer sig vod at drive det til Jorden betroede Korn frem til Modning; men og- saa her gyder Naturen med gavmild Haand ud af sit Overflødigheds- horn, og hvad Landet nægter, det yder Vandet. Selv om det Menneske, der i Aarhundreder har været bosat i disse Egne, som vi saa gerne undgaar, maa synes én at kæmpe med Nød og Fattigdom, be- høver han i Virkeligheden hverken at gøre det ene eller det andet. Ogsaa han finder her hvad han behøver, ogsaa han kan leve sit Liv i en vis Bekvemmelighed, thi hans Hjem skænker ham mere, end han kræver til et nødtørftigt Liv. Vel kæmper ogsaa han mere eller mindre bevidst for »en menneskelig Tilværelse«, men ikke med aaben eller undertrykt Harme mod bedrestillede, thi han selv er lykkeligere, end vi tror, eftersom han er nøjsommere, mere fordringsløs end vi, efter- som han strengt taget ikke kender til, hvad vi kalder Lidenskaber, og eftersom han med barnlig Taknemmelighed modtager de Glæder, der bydes ham, og bærer de Sorger, der hjemsøger ham, med en Smerte, som ganske vist muligt føles dybt, men ogsaa let glemmes. Ogsaa til hans Leje kommer Sorger og Bekymringer, men disse viser han Brehm: Naturliv. 24