Naturliv

382 DE HEDENSKE OSTJAKER. lang Hække; ogsaa hele den fri Hjord sætter sig i Bevægelse, bræ- gende eller brølende, medens Sneen knager ved hvert Skridt. Hundene løber og hopper under uophørlig Gøen omkring hele Toget og holder Styr paa de Dyr, der viser Tilbøjelighed til at absentere sig, men kan dog ikke hindre, at en eller anden bryder ud og bliver tilbage. Mere og mere breder Hjorden sig; ligefrem malerisk smykker den alle de omkringliggende Højder; holdt tilbage af særligt yndede Planter, bliver den hist og her staaende i Grupper; omsværmet af Kalvene, helliger Rensclyrliunnerne sig til deres Moderpligter, slaar sig muligt ogsaa ned ved Siden af den mætte Kalv, der har lagt sig paa Jorden, indtil Hyrdens Ørneblik træffer Synderen, og han drejer af til Siden, kører i en stor Bue omkring Efternølerne og ved sin Stemmes Magtsprog eller ved Hjælp af Hundene, som nu anser deres Hjælp for at være en given Sag, driver dem efter Kammeraterne, der skynder sig forud i skarpt Trav. En ny almindelig Brølen, endnu højere Hundegøen, og afsted bølger den atter tæt sluttede Skare; en ligefrem Skov af Takker trænger sig fremad, og noget, der minder om Jægerfølelser, begynder at røre sig i den fremmede Tilskuers Bryst. Solen synker; Trækdyrene puster og stønner, med Tungen hæn- gende langt ud af Halsen; det er Tid- at unde dem Hvile. I ringe Afstand, ved Siden af en af de utallige Søer, hæver der sig en Høj med flad Top; til denne styrer Hyrden Kursen, og højt oppe paa den standser han sit hornede Forspand. Den ene Slæde efter den anden naaer dertil; ogsaa den fri Hjord indfinder sig, men spreder sig snart efter for at søge Græs, og de fraspændte Trækdyr følger efter. Kvinderne udsøger en passende Plads til Hejsning af Tschumen, opstiller Stængerne i en Kreds og forsyner dem med deres Barkbeklæd- ning; men Hyrden gaar omkring med sin Lasso blandt Hjorden, ud- vælger med sit kyndige Øje et ungt, fedt Rensdyr og kaster Lassoen om dets Hals og Horn. Forgæves søger Rensdyret at befri sig; nærmere og nærmere kommer Jægeren det, og modstandsløs følger Dyret denne til den imens i Nærheden opførte Tschum. Et Økse- hug i Baghovedet kaster Offeret til Jorden, et Knivstik i Hjertet gør Ende paa dets Liv. Nogle Minuter efter er Rensdyret allerede flaaet, skaaret op og Indvoldene udtagne, og et Minut efter dypper alle de hurtigt forsamlede Familiemedlemmer den, i Strimler sønder-