Naturliv

DE HEDENSKE OSTJAKER. 383 skaarne Lever i det Blod, der er flydt sammen i Brysthulen, og det »blodige Maaltid« begynder. Siddende i en Kreds omkring det endnu varme Dyr, skærer enhver af Festdeltagerne til sig selv Ribben eller Stykker af Ryggen og Laarmusklerne; Læberne farves røde, som om de var daarligt sminkede; den ene Bloddraabe efter den anden flyder ned over Hagen og Brystet, Hænderne farves ligeledes, oversmurte, rygende af Blod er ogsaa Næsen og Kinderne, og blodige Ansigter stirrer den forundrede fremmede i Møde. Pattebarnet gør sig løs fra Moderens Bryst for ligeledes at tage Del i Maaltidet, og henrykt jubler dot, naar den ømme Moder, efter at det har slugt et Stykke Lever og derved tilsmurt sit Ansigt og sine Hænder, og hvad det ellers kunde faa fat i, knuser et Ben med Marv i og giver Barnet det at suge paa. Hundene sidder imens i en Kreds bag ved de spisende og opsnapper de afgnavede Ben, som disse sidste kaster til dem. Mæt rejser den ene efter den anden sig op fra Maaltidet, tørrer sine blodige Hænder paa Mosset, stryger Kniven af paa samme Maade og begiver sig derpaa ind i Tschunien for at hvile sig paa Maatten. Madmoderen fylder Kogekedelen med Vand, lægger derpaa saa meget Kød af det halv- spiste Dyr i Kedelen, som denne kan rumme, og tænder Ild for at til- berede Aftensmaaltidet. Imens har Hyrden aftaget Klæderne paa Overkroppen og flyg- tigt, men dog aldrig uden Resultat, set dem efter og kryber derpaa saa nær Ilden, at Flammen med. fuld Virkning kan straale paa hans nøgne Overkrop. Han føler sig yderst vel til Mode og tænker paa nye Ny- delser. En underlig Snegl, der sammen med ham drog mod Bjærgene, en Tysker af Fødsel, har foræret ham ikke blot Tobak, naturligvis en skrækkelig Blanding men meget stærk, men ogsaa et stort Ark Papir, en hel Avis. Af denne afriver han betænksomt et firkantet Stykke, drejer det sammen til en lille spids Tut, fylder denne med Tobak, bøjer den paa Midten, og Piben er færdig. Et Øjeblik efter brænder den fortræffeligt og lugter saa udmærket, at hans Hustru spærrer Næseborene op og forlanger at gøres delagtig i samme Nydelse, hvilket Ønske ogsaa straks opfyldes. Piben vandrer nu rundt, og et- hvert af Medlemmerne faar Lov til at smage paa den ædle Plante. I Kedelen begynder det at boble. Aftensmaden er færdig, og alle strækker Hænderne ud efter det lækre Maaltid. Saa gaar Hyrden uden for Døren til Tschunien, udstøder et højt og langtrukkent Raab,