Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE HEDENSKE OSTJAKER.
395
som han før gjorde. To langsomme, bestemte Slag gør Ende paa
Trommeslagene og Sangen.
»Nu har jeg,« siger Mesteren med højtidelig Stemme, »anmodet
Jamaul om at indfinde sig her iblandt os, men jeg kan ikke bestemt
sige, hvor længe det kan vare, inden han kan være her; han opholder
sig maaske for Øjeblikket langt borte.«
Og atter slaar han paa sin Tromme, synger besværgende og af-
slutter Sangen og Akkompagnementet som før.
»To Krigere ser jeg for mig; de kommer for at sende Eder et
skriftligt Aktstykke«, siger Gudernes Sendebud gennem hans Mund.
Jamaul har saaledes haft den Venlighed at indtinde sig i Tschumen
og opfylde sin Yndlings Ønske. Nu følger, hele Tiden indledet med
Trommeslag og Sang, de enkelte Sætninger i Gudens. Budskab.
»Endnu en Gang, allerede næste Sommer, vil I komme til at
drage samme Vej som i Aar.
I vil da besøge Urals Toppe, hvor Floderne Ussa, Bodorata og
Schtchutschtja begynder deres Løb.
Paa denne Rejse vil der hænde Eder noget, men hvor vidt det
er lykkeligt, kan jeg ikke sige.
Ved Bodorata kan der intet udrettes, fordi der savnes saavel
Brændsel som Græs; men her kan der gøres noget.
For Eders Overhoved vil I komme til at aflægge Regnskab; han
vil undersøge det og blive tilfreds med Eder.
Ogsaa over for de tre ældste i Eders Stamme vil I komme til at
gøre Rede; de vil ogsaa prøve Eders Skrifter og derpaa fatte deres
Beslutning angaaende Eders nye Rejser.
Herefter vil Eders Rejse forløbe uden Modgang, og I vil snart
faa Eders kære derhjemme at se sunde og raske.
Selv om ogsaa de Russere, der endnu opholder sig ved Bodorata,
ytrer sig paa samme Maade som I, vil dog to Kejsere belønne Eder.
Nu ser jeg ikke mere noget Ansigt for mig!«
Forestillingen er forbi; paa Uralbjærgene ligger Midnattens sidste
Dæmring. Alle forlader Tschumen; Russernes Miner røber den samme
fulde og faste Tro som Ostjakernes og Samojedernes Ansigter. Vi anmoder
imidlertid Schamanen om at følge med til vor Baad, løser ved Brænde-
vin hans og lians Lærlings Tunge og rotter alle Haande Krydsspørgs-