Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
DE HEDENSKE OSTJAKER. 395 som han før gjorde. To langsomme, bestemte Slag gør Ende paa Trommeslagene og Sangen. »Nu har jeg,« siger Mesteren med højtidelig Stemme, »anmodet Jamaul om at indfinde sig her iblandt os, men jeg kan ikke bestemt sige, hvor længe det kan vare, inden han kan være her; han opholder sig maaske for Øjeblikket langt borte.« Og atter slaar han paa sin Tromme, synger besværgende og af- slutter Sangen og Akkompagnementet som før. »To Krigere ser jeg for mig; de kommer for at sende Eder et skriftligt Aktstykke«, siger Gudernes Sendebud gennem hans Mund. Jamaul har saaledes haft den Venlighed at indtinde sig i Tschumen og opfylde sin Yndlings Ønske. Nu følger, hele Tiden indledet med Trommeslag og Sang, de enkelte Sætninger i Gudens. Budskab. »Endnu en Gang, allerede næste Sommer, vil I komme til at drage samme Vej som i Aar. I vil da besøge Urals Toppe, hvor Floderne Ussa, Bodorata og Schtchutschtja begynder deres Løb. Paa denne Rejse vil der hænde Eder noget, men hvor vidt det er lykkeligt, kan jeg ikke sige. Ved Bodorata kan der intet udrettes, fordi der savnes saavel Brændsel som Græs; men her kan der gøres noget. For Eders Overhoved vil I komme til at aflægge Regnskab; han vil undersøge det og blive tilfreds med Eder. Ogsaa over for de tre ældste i Eders Stamme vil I komme til at gøre Rede; de vil ogsaa prøve Eders Skrifter og derpaa fatte deres Beslutning angaaende Eders nye Rejser. Herefter vil Eders Rejse forløbe uden Modgang, og I vil snart faa Eders kære derhjemme at se sunde og raske. Selv om ogsaa de Russere, der endnu opholder sig ved Bodorata, ytrer sig paa samme Maade som I, vil dog to Kejsere belønne Eder. Nu ser jeg ikke mere noget Ansigt for mig!« Forestillingen er forbi; paa Uralbjærgene ligger Midnattens sidste Dæmring. Alle forlader Tschumen; Russernes Miner røber den samme fulde og faste Tro som Ostjakernes og Samojedernes Ansigter. Vi anmoder imidlertid Schamanen om at følge med til vor Baad, løser ved Brænde- vin hans og lians Lærlings Tunge og rotter alle Haande Krydsspørgs-